38 / 654
vides det, at den bekendte
Arithon i Raff,
senere Borg
mester og Etatsraad, fra (før) 1728 til 1749 med Dyg
tighed har „forestaaet Archivet“. Saaledes indlagde han
sig „sand Ære“ af sin resolutte Optræden under og efter
Stadens Brand 1728, da han dels reddede det mest mu
lige af Raadstuearkivets Privilegiesam ling, dels senere
lod optage Registraturer over, hvad der var bevaret og
hvad tabt, samt traf en Række Sikkerhedsforanstaltn in
ger for paakommende T ilfæ ldes Skyld. D isse stod, i
hvert Fald for en Del, deres Prøve ved Byens og Raad-
husets Brand 1795.
En lignende Interesse for Arkivets Forhold viste hans
Efterfølger som Raadstueskriver, Justitsraad, senere
Viceborgmester og Etatsraad
Hans N icolai N issen,
der
tillige indehavde Stillingen som Arkivar. Ifølge en gam
mel Tradition foreslog N issen 1760 — og fik gennem
ført -—, at det ældre Arkiv skulde hen flyttes til Nikolaj
Kirke og kun „de vigtigste Documenter“ og de sidste
20 Aars Akter opbevares i Arkivkammeret paa Raad-
huset („Document-Archivet“ ) . Samtidig skulde der an
sættes en særlig „Archivarius, soin tilforn ved Raadstue-
Skriveren havde været besørget“, med en aarlig Gage af
150 Rdl., medens den i Anciennitet ældste Fuldmægtig
paa „Raadstue-Skriver-Stuen“ fremtidig tillige skulde
beklæde Arkivarstillingen. Det var dengang Kancelli
sekretær, senere Justitsraad og Bogholder ved Brand
kassen
O tto Christian Haaber
(død 1791), for øvrigt en
Nevø af N issen, hvis Jordegods han sidenhen arvede.1)
Saaledes hedder det i Konferensraad, Borgmester
Hans
Christopher H erslebs og
Justitsraad, Raadmand
Morten
Munks
haandskrevne „H istorisk Beretning om Raad-
stue-Archivet i de ældre og nyere T ider“, dateret 22. No-
2 5
Flemm ing Dahl
i)
„Hist. Medd. om Kbhvn.“, 1. Rk„ VIII, 1921—22, S. 304; 2. Rk.,
I, 1923— 24, S. 82.