41 / 654
Raadstuearkivarembedets Oprettelse 1817
efter Borgmestre og Raadmænd først Raadstueskriveren
og saa „Archivarius“. Og som saadan anføres 1757—62
netop
Hans Hinrich Tausan,
medens
O. C. Haaber
først
ved Tausans Forfremmelse 1763 nævnes som „Archiva
rius“ ; i denne Egenskab opføres han sidste Gang 1780.
Om ham veed Hersleb og Munk at berette følgende:
„Da Justits-Raad Hauber, som, skiønt han quitterede
Fuldmægtig-Tienesten ved Raadstuen, forblev Archiva
rius, siden atter, formedelst andre Forretninger, ikke
kunde oppasse denne Forretning, blev han derfra ent
lediget og af Magistraten i hans Stæd igien udnævnt den
ældste Fuldmægtig paa Raadstue-Skriver-Stuen Müller,
som bekiendt dertil særdeles oplagt, flittig og paalidelig
Person, som just bør sees paa .........“
Lars Axelsen Müller,
der i højeste Grad nød Borg
mester Herslebs Bevaagenhed,1) tiltraadte Arkivarstillin
gen den 3. Januar 1781; s. D. er hans Instruks dateret.
I Lengnicks Kirkebogsuddrag2) benævnes Lars Møller,
der døde den 28. September 1799, kort og godt „Raadstue
Archivarius“ ; men formentlig har han vedvarende be
klædt et jurid isk Embede under Magistraturen. Nok er
det, at hans Efterfølger som „Archivarius“
Jens Søren
sen W issing,
der tiltraadte 30. September s. A„ tillige
!) 1786 udtalte Hersleb f. Eks. om Müller: „Desuden bliver Ar-
chivet nu saa forsiunlig indrettet og af Magistraten selv, som i de
ældste Tiider, visse [udnævnt], som tage sig T ilsiunet paa, revi
dere og eftersee aarlig, om alt holdes i Stand, som saa længe Ar
chivarius Müller er der, aldrig bæres Tvivl om, og siiden [bliver
det] deres Sag, som har T ilsiunet, at holde Archivarius till Accu-
ratesse, og opkom da Ildebrand, det vigtigste da kunde haabes
at reddes. (Mag.s Kopibog 1789, Sept.—Dec., Nr. 208 [B ila g ]). Se
Axel Linvald i „Hist. Medd. om Kbhvn.“, 2. Rk., III, 1927-—28, S.
66 f.
2) H elliggeist Sogn. Bd. 5, Sp. 77, R. A.