43 / 654
Raadstuearkivarembedets Oprettelse 1817
havde man glemt Arkivet ( I),1) og det maatte dærfor
opbevares i to fugtige Kælderværelser ud mod Kattesun
det og paa et Loft. Dog fik Raadstuearkivet noget senere
anvist et andet Kælderlokale, oprindelig bestemt til For
sam lingsværelse for Vandkommissionen, hvis Formand,
Overpræsidenten, imidlertid fandt det under sin Vær
dighed at residere i Raadstuekælderen. Følgelig blev
denne overladt Arkivet — med det alt andet end for
bavsende Resultat, at en Mængde Papirer er blevet øde
lagt af Fugt. Unægtelig en grundig Advarsel til Efter
tiden mod at tro, at man — ikke m indst i en Bydel paa
opfyldt Grund — vil kunne løse paatrængende Plads-
spørgsmaal ved at henvise de uerstattelige Arkivalier, i
hvilke Stadens Historie og Forudsætningerne for en kon
tinuerlig Adm inistration er nedfældet, til en Kælder
etage, beregnet paa tekniske Formaal.2)
Medens Magistraten beredvilligt indrømmede, at det
ikke godt kunde bebrejdes W issing, at han ikke havde
faaet tilendebragt anden Opstilling af Arkivalierne „i
det kolde og fugtige Archiv-Locale“, hvor han paa Grund
af sit svækkede Helbred ikke kunde opholde sig synder
lig længe ad Gangen, var man paa den anden Side fuldt
ud klar over, at en Forandring maatte gennemføres ved
først mulige Lejlighed. Det var nødvendigt, mente man,
at en „virksom og duelig Mand“, der kunde vie Arkivet
al sin Tid, snarest fik dette under sig. Denne Lejlighed
lod ikke vente paa sig.
Allerede længe havde Arkivar W issing skrantet, og i
!) Et videre Syn aabenbarede Stadens 32 Mænd. Da Magistraten
efter Raadhusets Brand 1795 lod forespørge, hvor stor en Sal Bor-
gerraadet behøvede i det nye Raadhus, svarede Forsam lingen: „saa
stor, at 32 Personer rummelig kan sidde om et rundt Bord, samt
et Værelse til Indgang og et Archiv“ (Forhandlingsprotokol VIII,
1782— 1801, Fol. 284).
2)
I Parentes bemærket, vil Arkivalier, der anbringes i Lofts
lokaler uden særlig Sikring, sandsynligvis før eller siden blive
Luernes Rov ogsaa i Fredstid.