491 / 654
TIVOLI OG VAUXHALL
SAMT DETS UDEN- OG INDENLANDSKE
FORLØBERE.
Af CARL C. CHRISTENSEN.
„Det torde saaledes allerede vise sig, tildeels ve]
ogsaa som Følge af den fremrykkede Aarstid, at
dette Etablissem ent, uagtet alle Entrepreneurernes
Anstrengelser, ikke v il være i Stand til for en læn
gere Tid at sikkre det den attraaede Betydning.“1)
D
er er nu forløbet 100 Aar, siden denne Profeti læstes
i „K jøbenhavnsposten“, men de svundne Aar har
unægtelig gjort Bladets ildespaaende Udtalelse til Skam
me, og Københavns verdensberømte Forlystelsesetab lisse
ment
Tivoli
staar den Dag i Dag lige saa friskt og lige
saa straalende ungt, som paa hin minderige Tirsdag den
15. August 1843, da dets Port første Gang aabnedes for
Publikum.
Da
Georg Carstensen
aabnede sin „Tryllehave“, var
denne dog ikke det første
Tivoli,
der var blevet indrettet
i Evropa, thi i flere af dettes Storbyer havde der for
længst eksisteret lignende Institutioner, dels med T ivo li-
U „K jøbenhavnsposten“ den 2. September 1843. Bladets Redak
tør var A. P. Liunge, og dets Redaktionssekretær I. P. Grüne var
Ven med „Corsaren“s Redaktør, Digteren M. A. Goldschmidt, Georg
Carstensens Antagonist.