496 / 654
486
Carl C. Christensen
sementet: „L’élite de la société parisienne, dit un
ouvrage de l ’époque de la Restauration, fréquente cet
etablissement qui se recommande, non seulement par
son local, mais encore par la diversité des amusements;
le jardin est vaste et les allées ingénieusement tracées.
C’est dans les fêtes extraordinaires qu ’il faut s ’y rendre.
Le feu d’artifice, les ballons, les voltiges aériennes,
les tours les plus curieux de gobelets et de cartes, mon
tagnes anglaises, montagnes en bateaux, balançoires,
illum inations, tout vous invite à fréquenter T ivoli.“14)
Hertuginden af Berrys Udtalelse lyder i Oversæt
telse: „Toppen af det parisiske Selskab, siger et Værk
fra Restaurationstiden, besøger ofte dette Etablissement,
som anbefaler sig ikke alene ved sin Beliggenhed, men
yderligere ved de mangfoldige Forlystelser; Haven er af
vid Udstrækning, og dens Alléer kunstfærdigt anlagt.
Man bør begive sig derhen til de ekstraordinære
Fester. Fyrværkerierne, Ballonerne, Luftnumrene, de
m est mærkværdige Taskensp iller- og Kortkunster,
Bjerg- og Vandrutschebaner, Gynger, Illum inationer, alt
dette tilsamm en indbyder Dem til hyppigt at besøge
T ivoli.“
Denne Hertugindens Eloge omfatter in nuce alt, hvad
der fandtes i Le jardin de Tivoli.
Helt b illigt var det ikke at aflægge denne et Besøg, thi
i 1842 var Entréen ikke mindre end 5 Frcs. pro per
sona.15)
De store Reguleringer i Paris medførte, at Kvarteret
omkring Tivoli udlagdes til Gadeanlæg, hvorved den
gamle Forlystelseshave forsvandt ca. 1850.
Men Navnet genopstod i et lignende Forlystelsessted,
14) Charles Simonds fornævnte Værk, S. 178.
15) A. Pequegnot: „L’indispensahle, ou nouveau conducteur des
étrangers dans Paris“, Paris 1842, S. 259 o. flg.