499 / 654
T ivoli og Vauxhall samt dets Forløbere
4 8 9
fandt Sted i København, gæstedes Byen af den preussi
ske Konge, der bl. a. besøgte Tivoli, hvilket resulterede i,
at han ved Hjemkomsten gav Kroil Privilegium paa
et Etablissement i det københavnske Tivolis Stil, men
det blev ikke det samme, thi Berlin er nu engang ikke
København. Menneskene var andre, og det lykkedes in
gensinde at skabe det Folkeliv, som var Tivolis inderste
Hemmelighed.22)
I
Stockholm
var der allerede i Slutningen af det 18.
Aarhundrede efter
Gustav III’s
Død 1792 blevet indrettet
et Folkeforlystelsessted i
Kungstradgården,
hvor Driv
huset blev omdannet til Dansesal eller „saakaldet
Vaux
hall“P )
Udenfor Stockholm, i
Djurgården,
var der et Forly
stelsessted
Vauxhallen
(det senere Novilla), som aab-
nedes den 27. Juli 1834.24) Indtil da havde de stock
holmske Forlystelser taget Navn efter det londonske
„Vauxhall“, men da Tivoli i København var blevet aab-
net i 1843, opstod i Løbet af faa Aar ikke færre end tre
„Tivoli“ i Stockholm:
„Norra Tivoli“,
der aabnedes i
Juli 1848 ved Norrtullgatan,25)
„Djurgårds Tivoli“,
i
Djurgården, som aabnedes 5. August 1850 af en Mulat
Farver
Marino20)
[denne var forøvrigt Opfinder og Kon
struktør af „Marinos K losetter“ ]. I den sydlige Del af
Stockholm fandtes den højtbeliggende
„Mosebacke
Tradgård“,
som den 2. Maj 1850 af Traktør Rydbergs
Arvinger solgtes til den allerede fra 1840 bekendte For
lystelsesarrangør
C. A. Walman .
Denne opførte her en
stor aaben Dansepavillon, lukket Sommerteater, Karru-
22) smstds. 182— 183.
23) Claes Lundin och August Strindberg: „Gamla Stockholm“,
Stckhlm. 1882, S. 98.
24) smstds., S. 184.
25) sm stds., S. 118.
26) smstds., S. 118.
32