HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

495 / 654

T ivoli og Vauxhall samt dets Forløbere 4 8 5
de og store Haveanlæg, hvori der var en Sø med en vene­
tiansk Pavillon, hvortil Publikum blev roet i Baade. I
Ranelagh var der Illuminationer, Fyrværkerier, Orke­
sterkoncerter in. m. Adgangen hertil kostede om Aftenen
y2Crown ( = 21/2 sh .), og det var kun det allerfineste
Selskab, der havde Adgang til Etablissementet, som
havde sin Kulm inationstid i Slutningen af det 18. Aar-
hundrede. Det ophørte at eksistere 1803.
Fra London kom „Vauxhall-Idéen“ til den franske Ho­
vedstad Paris.
Der laa her i fordums Tider en stor Have, som kaldtes
Le jardin de Boutin efter dens Anlægger, den rige Gene­
ralforpagter Boutin, der her havde indrettet en Have,
„værdig en Konge“. I Aaret 1796 blev denne købt af de
berømte Kunstfyrværkere Brødrene Ruggieri, som her
aabnede en offentlig Forlystelsesanstalt med alle mulige
Adspredelser for Publikum, dog ikke som Jardin de Bou­
tin, men under det nye Navn Le jardin de T ivo li}3)
Navnet var taget fra den højt beliggende, maleriske
italienske By Tivoli, ikke langt fra Rom, ved Teverone-
floden med de berømte Vandfald, og her laa ogsaa den
skønne Villa d’ Este omgivet af en pragtfuld Have. Byen
hed i Oldtiden Tibur, og endnu findes her Ruinerne af
Kejser Hadrians Villa, det saakaldte Sibyllatempel.
Den parisiske Le ja rdin de Tivoli laa i Rue de Clichy
Nr. 19, omtrent paa det Sted, hvor nu St. Lazare-Bane-
gaarden er. I Løbet af faa Aar blev den en af de fornem­
ste Attraktioner i Paris, og da Byen i 1815 besøgtes af
den østrigske og den russiske Kejser samt Kongen af
Preussen, gæstede disse ogaa Tivoli, ved hvilken Lejlig­
hed Hertuginden af Berry skal have udtalt om Etablis-
!3) Charles Simond: „Paris de 1800 à 1900“, hvis Bind IV har
Titlen „Les centennales parisiennes. Panorama de la vie de Paris
a travers le XIXe siecle“, Paris 1903, S. 178.