![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0495.jpg)
T ivoli og Vauxhall samt dets Forløbere
4 8 5
de og store Haveanlæg, hvori der var en Sø med en vene
tiansk Pavillon, hvortil Publikum blev roet i Baade. I
Ranelagh var der Illuminationer, Fyrværkerier, Orke
sterkoncerter in. m. Adgangen hertil kostede om Aftenen
y2
Crown ( =
21/2
sh .), og det var kun det allerfineste
Selskab, der havde Adgang til Etablissementet, som
havde sin Kulm inationstid i Slutningen af det 18. Aar-
hundrede. Det ophørte at eksistere 1803.
Fra London kom „Vauxhall-Idéen“ til den franske Ho
vedstad
Paris.
Der laa her i fordums Tider en stor Have, som kaldtes
Le jardin de Boutin
efter dens Anlægger, den rige Gene
ralforpagter
Boutin,
der her havde indrettet en Have,
„værdig en Konge“. I Aaret 1796 blev denne købt af de
berømte Kunstfyrværkere Brødrene
Ruggieri,
som her
aabnede en offentlig Forlystelsesanstalt med alle mulige
Adspredelser for Publikum, dog ikke som
Jardin de Bou
tin,
men under det nye Navn
Le jardin de T ivo li}3)
Navnet var taget fra den højt beliggende, maleriske
italienske By
Tivoli,
ikke langt fra Rom, ved Teverone-
floden med de berømte Vandfald, og her laa ogsaa den
skønne Villa d’ Este omgivet af en pragtfuld Have. Byen
hed i Oldtiden
Tibur,
og endnu findes her Ruinerne af
Kejser Hadrians Villa, det saakaldte Sibyllatempel.
Den parisiske
Le ja rdin de Tivoli
laa i Rue de Clichy
Nr. 19, omtrent paa det Sted, hvor nu St. Lazare-Bane-
gaarden er. I Løbet af faa Aar blev den en af de fornem
ste Attraktioner i Paris, og da Byen i 1815 besøgtes af
den østrigske og den russiske Kejser samt Kongen af
Preussen, gæstede disse ogaa Tivoli, ved hvilken Lejlig
hed Hertuginden af Berry skal have udtalt om Etablis-
!3) Charles Simond: „Paris de 1800 à 1900“, hvis Bind IV har
Titlen „Les centennales parisiennes. Panorama de la vie de Paris
a travers le XIXe siecle“, Paris 1903, S. 178.