516 / 654
5 0 6
Carl C. Christensen
aldrig, da den Casortiske Pantom ime forsvinder fra
Tivoli.37)
Volkersens Efterfølgere som Pjerrot paa Pantom ime
teatret har successive været:
P. Busholm jun., Oscar
Larsen
og
Carl Pedersen,
hvilken sidste blev den første
Artist, der blev dekoreret med Dannebrogsmændenes
Hæderstegn.
Harald Hesse
var en af de bedste og m est adrætte Har
lekiner, den stumme Scene har set; endnu da han var et
godt Stykke oppe i 70-Aarene, dansede han let og adræt
i sin brogede, pailletbesatte Dragt og svingede sin Briks
med ungdommelig Raskhed.
Carl Roos fortæller i sin Bog „Harlekin“, at de aller-
ældste Harlekinmasker var forsynet med et lille Horn
eller Gevækst,58) og han beklager, at Casorti strøg denne.
Endvidere meddeler han, „at den gam le Harlekin Hesse,
Volkersens Partner, naar han lavede sin Maske — det
gjorde han nem lig selv — forsynede den med en Vorte
paa Kinden. I hvert Fald er det Skade, at Vorten er for
svunden. Den kunde have sat vor Fantasi i Sving og
ført os tilbage til den gamle Catos og til Cæsars Dage,
thi de har jo set denne Vorte og moret sig over den“.59)
Hertil kan bemærkes, at naar Hesse anbragte en Vorte
57) Om Pantom im ernes og Maskefigurernes H istorie se: Maurice
Sand: „Masques et Bouffons Comedie italienne; Texte et Dessins
par Maurice Sand, Gravures par A. Manceau, Preface par George
Sand“, Paris 1860. — J. Davidsen: „Fra det gam le Kongens Kjøben-
havn“,
II,
S. 181 o. flg. 1881. — E iler N ystrøm : „O ffentlige For
lystelser i Frederik den Sjettes Tid“,
I
—
II,
1910—
13.
— Carl Roos:
„Harlekin“, 1927. — S. Meisling: „Dramatiske Eventyr af Carlo
Gozzi“, 1821. — S. Schandorph: „Goldoni og Gozzi“, 1874. — Tor
ben Krogh: „Forudsæ tninger for den Casortiske Pantom im e“, 1936.
58) Carl Roos: „Harlekin“, 1927, S. 21.
59) sm stds., S. 22.