521 / 654
aktionær i Etablissementet. Om sine Erindringer skrev
hun i 1913 som Enkefru
Bolette Petersen
følgende:65)
„Den 15. August 1843 var jeg paa „Alléenberg“ i Fre
deriksberg Allé hos min Onkel Restauratør Kehlet, da
denne om Aftenen spurgte, om jeg ikke havde Lyst til
at køre ind og se paa det den Dag aabnede Tivoli, hvor
han ogsaa havde en Restaurant, der laa, hvor nu Taarn-
pavillonen er. Jeg havde selvfølgelig stor Lyst, kørte a f
sted, og kom altsaa saaledes til at være den allerførste
Aften i det Tivoli, som jeg skulde komme til at vie saa
mange Aar af m it Liv. Aldeles betaget var jeg af alt det,
jeg saa: den prægtige Illumination, de mange Menne
sker, Restauranterne, Kunstnere o.s.v.
Den Aften for 70 Aar siden staar den Dag i Dag ly s
levende for m in Erindring, thi jeg var saa betaget af alt
det, jeg havde set, at jeg ikke kunde falde i Søvn om
Natten.
Et andet Minde har jeg ogsaa fra en anden S tiftelses
fest, fra 1854, men det er ikke saa lysteligt; thi det var
den Aften, da det frygteligste Uvejr rasede over Kø
benhavn, saa man troede, Verden skulde forgaa. Hele
Dagen havde det været bagende hedt, og da Klokken
var mellem 7 og 8, var der allerede ca. 8.000 Mennesker
i Tivoli. Saa ved 8-T iden brød Uvejret løs i al sin Ra
sen: Regnen væltede ned, og Lynene og Tordenbragene
fulgte ustandselig Slag i Slag indtil Kl. 11, da det stil
Tivoli og \ auxhall samt dets Forløbere
5 1 1
65)
Ugebladet „Verden og V i“ bragte den 15. August 1913 en
Række Tivolierindringer, skrevet af Folk, der direkte eller indi
rekte havde været knyttet til Tivoli. Blandt disse var Enkefru Bo
lette Petersen og hendes Datter, Anna Thrane, Enke efter T ivoli
direktør T. S. Thrane. D isse to Damer kunde ikke selv „føre Erin
dringerne i Pennen“, hvorfor de anmodede nærværende Artikels
Forfatter om at gøre dette efter deres mundtlige Meddelelser. Det
af mig forfattede blev oplæst for og sanktioneret af begge Da
merne.