523 / 654
Tivoli og Vauxhall samt dets Forløbere
Gæsterne med gamle Lumbye i Spidsen i Procession
rundt i Haven efter først at have forsynet sig med Gry-
delaag, Kaffekander, Tragte eller andre Køkkensager.
Saa endte Processionen paa Teatret, og her foranstalte-
des en meget gemytlig Privatforestilling med Koncert
paa alle Køkkeninstrumenterne.“
Da Tivoli aabnedes i 1843 og mere end en Menneske
alder derefter, var dets Omgivelser vidt forskellige fra
nu. Dengang omgærdede Voldene hele Fæstningen Kø
benhavn, og gennem den smalle Vesterport og Broen,
der førte over Stadsgraven, maatte man gaa for at kom
me ud til Tivoli. Men det var nu ikke det værste; værre
var det, naar man skulde fra Tivoli og gaa hjem , thi
da var det paa en Festaften næsten umuligt at slippe
helskindet gennem Vesterport, der ikke var beregnet paa
at tage en saa stor Menneskemasse paa een Gang, og
stort bedre var det heller ikke med Broen over Stads
graven, selv om en Pontonbro, der var lagt interim istisk
ved Siden af den faste Bro, hjalp paa Menneskemassen,
der strømmede fra Tivoli. Helt godt blev det først, da
Vesterport i 1857 blev nedrevet, hvorved der fremkom
en stor aaben Plads imellem de to Volddele, det saa-
kaldte „Vestergab“.
Selve Tivoli laa i 1843 fuldstændig frit, thi det havde
i sin umiddelbare Nærhed kun „Vesterbros nye Teater“
ved Frihedsstøtten; det var i 1834 opført af Teaterdirek
tør
Phi li ppe Pet t o l et t i
efter Tegning af Arkitekt og Tea
termaler
Troels Lund . 67)
Dog fik T ivoli fire Aar efter dets Aabning Københavns
1ste Jernbanegaard som Nabo; den opførtes 1847 paa
det Sted, hvor nu Hovedbanegaarden ligger.
Paa den Side af Tivoli, der vendte mod Byen, laa
67)
Om dette Teater se: Eiler Nystrøm: „Offentlige Forlystelser
i Frederik den Sjettes Tid“, I, 1910, S. 220 o. flg.