524 / 654
514
Carl C. Christensen
Stadsgraven og oven for denne Volden med sine store
løvrige Træer. Paa den Del af Volden, der var vis å vis
Bagsiden af Koncertsalen, stod Lavendelstrædes Stub
mølle, der hed Luses Mølle fra gammel Tid, men dette
Navn var blevet „forfinet“ til „Lucie Mølle“.
Det er til dette Sted, hvorfra man kunde se Fyrvær
keriet og Ballonopstigninger, der sigtes, naar det i T i
volivisen hedder:
Og nogle tager til Takke
Med oppe fra Volden at see.
I Stadsgraven laa der to Øer, den ene uden Særnavn,
blot kaldet „Øen“, medens den anden har det italienske
Navn „Capri“. D isse to Øer hørte oprindelig ikke til
Tivoli, men kom der senere, og „Øen“ blev et kært og
søgt Sam lingssted for de Mennesker, der yndede „Tri
bunesang“, og den havde netop sit Hovedsæde i Øpavil-
lonen, der laa paa Holcks Ravelin i Stadsgraven.
Tivoli lejede i 1844 „Øen“ af den saakaldte „P lads
major“,68) der havde faaet den overladt som en Slags
Embedshave. Den blev derefter af T ivoli udlejet til
Vinhandler
I. F. Hansen,
der her opførte et Vinhus,
som dog brændte faa Aar senere, men Hansen opførte
en ny Pavillon med
I. M. T. Meyer
som Lejer. Det er
denne Pavillon, som nulevende gam le Københavnere og
Provinsianere kan m indes fra deres Ungdom, naar de
under et Besøg i T ivoli smuttede over den lange Ponton
bro, der førte til Øen, og skyndte sig op ad de mange
Trapper til den ottekantede — eller sekstenkantede —
Pavillon, fra hvis Galleri „Syngepigerne“ sendte deres
68)
Pladsmajoren var en Officer, der sorterede direkte under Kø
benhavns Kommandant, og det var i denne Egenskab, han havde
faaet Øen overladt til privat Brug.