529 / 654
T ivoli og Vauxhall samt dets Forløbere
5 1 9
Direktionens Medlemmer, Fuldmægtig C.
Foss,
svarede
hertil, at hverken Ministeriet, Magistraten eller Borger
repræsentationen kendte noget til, at en saadan Anmod
ning om Fornyelse var blevet indgivet.
Det blev derfor Direktionen, som indgav Ansøgning
om Fornyelsen, da den egentlige Bevillingshaver rejste
bort, og Privilegiet blev nu fornyet paa 5 Aar, men
lydende paa Aktieselskabet Tivolis Navn, ligesom og-
saa senere selve Lejemaalet af Arealet gik over paa
Tivoli, og dette er stadig blevet fortsat ved de periodiske
Fornyelser af Bevillingen.70)
En af T ivolis Direktører, Løjtnant
Bernhard Olsen,
skrev i „Berlingske Tidende“ ved Tivolis 70 Aars Stif
telsesdag bl. a. følgende om Carstensens Forhold: „Da
Carstensen lod Komitéen i Stikken, maatte den selv tage
Styret. Det var den ikke udset til, og den manglede Ev
nerne, især de artistiske. Men een solid og borgerlig
Egenskab ejede den, Sparsommelighed, og det blev paa
den, at T ivolis Fremtid byggedes op. Nogen anden Red
ningsplanke fandtes ikke. Ingen vilde laane Tivoli Penge,
og hver Skilling til Nybygning og Forbedring maatte
tages ud af Aarets Indtægt. Gennem lange og trange
Aar med utrolig Sejghed fulgtes det Maal at betale
Gæ ld,------------- I Aarenes Løb vandt man S e j r -------------- ,
og man kunde foretage en Omskrivning af de ophobede
Regnskabsværdier, der hævede Aktierne fra de oprinde
lige 50 Kroner til den nuværende Paripris af 300. Man
havde gjort Skridtet fra Fattigdommens Land over
Grænsen til Guldlandet. Og med Velstanden voksede de
ideelle Krav, saa de kom paa Højde med de økonomiske,
—og man kan rejse Lande igennem uden at finde Mage
til denne Folkehave .........“77)
Georg Carstensen gled bort fra Tivoli, som han dog
76) C. A. Clemmensen: „Tivoli gennem 75 Aar“, 1918, S. 106.
77) C. A. Clemmensens fornævnte Skrift, S. 107.