531 / 654
T ivoli og \ auxhall samt dets Forløbere
5 2 1
sin sædvanlige Gang i den af Carstensen givne Retning,
og Etablissementet fæstnede sig mere og mere i Publi
kums Bevidsthed som den folkelige Forlystelsesanstalt,
hvor der ikke spurgtes om Rang eller Stand, og hvor
man kunde nyde sin medbragte Mad i dertil indrettede
Lysthuse, saafremt man ikke ønskede at købe sit Smør
rebrød, eller hvad man ønskede, i en af Tivolis Restau
ranter.
Af festlige Begivenheder i disse Aar kan særlig frem
hæves de to sønderjyske Besøg i 1861 og 1865 samt
Festen den 12. August 1867 for de franske Journalister,
ved hvilken Lejlighed Tivoli annoncerede med:
„Grande
fête a l’occasion de l’arrivée des députés et journalistes
français. Vauxhall-i llumination de 18000 lanternes ori
entales et f l amme s de gaz. Un arc de triomphe.“82)
To nye Byggeforetagender kom der dog i Tivoli i disse
Aar, det ene var Bazaren, idet den af Georg Carstensen
opførte brændte ned til Grunden Natten mellem den 22.
og 23. September 1862. En ny blev da opført i 1863 efter
Tegning af Artitekt
H. C. Stilling
i en Art maurisk Stil
med et stort Midtertaarn og flere Smaataarne eller Mi
nareter.83) I denne Bazar var, ligesom i den gamle, i Mid
terpartiet en stor mondæn Restaurantsal med Sidekabi
netter, og over Hovedindgangen var anbragt et stort
lysende Ur. I en Menneskealder var det Skik og Brug i
Tivoli, at „hvis vi kommer bort fra hinanden i Træng
selen, mødes vi ved det og det Klokkeslet under Bazar-
uret“, og til Tider kunde man se mange Ægtefæller og
grædende Børn paraderende foran det aftalte Mødested
og fortvivlet spejdende efter de Bortkomne.
Under det lysende Bazarur har ogsaa mange E l
skende sat hinanden Stævne, naar „det er Stævnemødets
82) Jfr. „111. Tid.“,
8
. Bd. 1867, Nr. 412.
83) En A fbildning af Bazaren findes i „111. Tid.“, 4. Bd. 1863,
Nr. 189.
34