![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0533.jpg)
T ivoli og Vauxhall samt dets Forløbere
Bagside, hvad der bevirkede, at Promenoiret dengang
var halvrundt. Koncertsalen her var, inden den nuvæ
rende opførtes andetsteds i 1902, absolut Tivolis Midt
punkt: her vidste man, at næsten alle søgte hen for at
høre paa Musikken, her spadserede man rundt om Salen
eller stod sammenpresset foran dennes Hovedindgang
paa Skraaningen, der førte op til det højere liggende
Terræn, og her h ilste man paa sine Baldamer og Balher
rer fra den forløbne Vinters Baller.
Det blev ikke
H. C. Lumby e
forundt at virke ret mange
Aar i den ombyggede Koncertsal, thi allerede i 1872
maatte han paa Grund af Svagelighed og tiltagende Døv
hed tage sin Afsked, og to Aar senere, den 20. Marts
1874 afgik han ved Døden. Af ydre danske Æresbevis
ninger fik han kun en Krigsraadstitel og et Dannebrogs
kors, thi hans m ilitære Stilling ved Hestgarden havde
blot været Trompeter, Underofficer, og en saadan kunde
i Datiden ikke blive Ridder af Dannebrog, selv om han
nok saa meget var en af Verdens berømteste Kompo
nister.
Der stod megen Strid om Valget af hans Eftermand,
idet mange vilde have, at Lumbye-Navnet skulde bibe
holdes i Tivoli gennem en af Sønnerne
Georg
og
Carl
Lumbye,
medens nogle holdt paa to andre kendte Mu
sikere
Balduin Dahl
og
C. C. Møller.
Tivoli lod Kompo
nisterne
J. P. E. Hartmann, N. W. Gade
og
H. Paulli
være de afgørende ved Valget, og disse valgte enstemmig
Komponisten
Balduin Dahl,
der hidtil havde ledet et
mindre Hornorkester i Tivoli tæt ved Kunstnerplænen.
Koncertsalens nye Musikdirektør
Balduin Dahl
diri
gerede da Orkestret første Gang paa Tivolis Aabnings-
dag den 11. Maj 1873, hvilket dog ikke gik for sig uden
Demonstratinoner fra dem, der ønskede, at en af H. C.
Lumbyes Sønner skulde have været den foretrukne.
Balduin Dahl viste sig som en meget habil Orkesterleder,