Previous Page  533 / 654 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 533 / 654 Next Page
Page Background

T ivoli og Vauxhall samt dets Forløbere

Bagside, hvad der bevirkede, at Promenoiret dengang

var halvrundt. Koncertsalen her var, inden den nuvæ­

rende opførtes andetsteds i 1902, absolut Tivolis Midt­

punkt: her vidste man, at næsten alle søgte hen for at

høre paa Musikken, her spadserede man rundt om Salen

eller stod sammenpresset foran dennes Hovedindgang

paa Skraaningen, der førte op til det højere liggende

Terræn, og her h ilste man paa sine Baldamer og Balher­

rer fra den forløbne Vinters Baller.

Det blev ikke

H. C. Lumby e

forundt at virke ret mange

Aar i den ombyggede Koncertsal, thi allerede i 1872

maatte han paa Grund af Svagelighed og tiltagende Døv­

hed tage sin Afsked, og to Aar senere, den 20. Marts

1874 afgik han ved Døden. Af ydre danske Æresbevis­

ninger fik han kun en Krigsraadstitel og et Dannebrogs­

kors, thi hans m ilitære Stilling ved Hestgarden havde

blot været Trompeter, Underofficer, og en saadan kunde

i Datiden ikke blive Ridder af Dannebrog, selv om han

nok saa meget var en af Verdens berømteste Kompo­

nister.

Der stod megen Strid om Valget af hans Eftermand,

idet mange vilde have, at Lumbye-Navnet skulde bibe­

holdes i Tivoli gennem en af Sønnerne

Georg

og

Carl

Lumbye,

medens nogle holdt paa to andre kendte Mu­

sikere

Balduin Dahl

og

C. C. Møller.

Tivoli lod Kompo­

nisterne

J. P. E. Hartmann, N. W. Gade

og

H. Paulli

være de afgørende ved Valget, og disse valgte enstemmig

Komponisten

Balduin Dahl,

der hidtil havde ledet et

mindre Hornorkester i Tivoli tæt ved Kunstnerplænen.

Koncertsalens nye Musikdirektør

Balduin Dahl

diri­

gerede da Orkestret første Gang paa Tivolis Aabnings-

dag den 11. Maj 1873, hvilket dog ikke gik for sig uden

Demonstratinoner fra dem, der ønskede, at en af H. C.

Lumbyes Sønner skulde have været den foretrukne.

Balduin Dahl viste sig som en meget habil Orkesterleder,