HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

liv o li og Vauxhall samt dets Forløbere

Forholdet mellem ham og Bernhard Olsen var ikke

altid det bedste, hvortil vel ogsaa kom, at denne havde

andre Jern i Ilden, idet han i adskillige Aar havde syslet

med andre Opgaver: Indsamling af gamle Folkedragter,

Møbler, Stueinteriører etc., af hvilke man saa et stort

Resultat ved den kunstindustrielle Udstilling i 1879,

samt Arbejdet med Anlæggelsen af et Panoptikon i Kø

benhavn. Hertil kom vel ogsaa Bernhard Olsens lidet

heldige Engagering af en Zigeunertrup, der lige havde

optraadt i „Røde Kro“ paa Amager, og som derfra drog

ind i Tivoli, hvor den opslog sin Lejr mellem Rutsch

banen og den derværende Cirkusbygning. Truppen var i

alle Maader et for tarveligt Nummer for et Etablisse

ment af T ivolis Rang.

I 1883 rykkede

Carl Wi ve l

ind som Restauratør i den

nyopførte

Taarnpavillon,

der sammen med

Nimbs Divan

Nr. 2

blev et af de Steder i Tivoli, hvor Aftenlivet særlig

florerede. Det var til Taarnpavillonens Altanværelse, at

Gustav Esmann

henlagde en af Akterne i sit i sin Tid

meget omtalte Skuespil „Magdalene“.

I 1885 ophørte Bernhard Olsen at være knyttet til

Tivoli, og i hans Sted valgtes til artistisk Direktør For

fatteren, Journalisten og Teaterdirektøren

Robert Wa tt ,

medens Grosserer

T. S. Thrane

var den administrerende

Direktør.

Under d isses Samarbejde fandt de store Festiviteter

Sted, saaledes i 1887

„De italienske Fest er“,

af hvilke

der gik stort Ry, da de var noget fuldstændig nyt og

useet for Publikum . Idéen til disse skyldtes ene og alene

Direktør Thrane, og han fik en udmærket Hjælper dertil

i Teatermaler

Carl Lund,

der med sin Pensel frem tryl

lede de herligste Bygninger paa den Side af Stadsgraven,

som laa vis å vis Koncertsalen, og som da ikke var til

gængelig for Publikum.

Aaret efter, det berømmelige 1888, da den store Ud