542 / 654
532
Carl C. Christensen
Dage. Inden- og udenlandske Berømtheder har optraadt
her, fremragende Musikdirigenter har som Gæster ledet
det fortrinlige Tivoliorkester, der som faste Dirigenter
siden
Georg Lumb y e s
Afgang i 1897 har haft fø l
gende:
Joachim Ande rs en, Fr. Sc lmedl e r-Pe te rs en , Svend
Fel umb
og
Thomas Jensen.
Efter Robert Watts Død i 1894 var T. S. Thrane Ene
direktør indtil 1899, da han som Meddirektør fik Arki
tekt
Knud Arne -Pe t e rs en ,
og deres udmærkede Samar
bejde varede indtil Thranes Død i 1910. Arne-Petersen
har givet Tegning til flere større Byggeforetagender i T i
voli, saaledes i 1902 til den nye store Koncertsal, i 1900
Det kinesiske Taarn ved Stadsgraven og i 1909 Bazar-
bygningen med det traditionelle Ur, alle tre Bygninger
pragtfulde at skue, naar ved festlige Lejligheder de
mangefarvede elektriske Lamper tændes som ved et
Trylleslag, og Koncertsalens, Taarnets og Bazarens Kon
turer straalende hæver sig op mod den mørke Himmel,
medens det elektriske Springvand foran Koncertsalen
slynger sin plaskende Straale højt op i Lysenes Skær.
Rosengaarden bag Koncertsalen og Fornøjelsesan læg
gene ved denne er udført i Arne-Petersens Tid.
Som et stadigt Midtpunkt i den 100-aarige Folke-
yndest ligger Kunstnerplænen med dens skiftende Ar
tister fra Taarnlinedansere og Luftgymnastikere til Par
terreartister og Kanonkonger. Udseendet har den skiftet
flere Gange i det forløbne Aarhundrede, til den fremtræ
der i sin nuværende originale og fikse Skikkelse som en
lukket og aabnet Kæmpemuslingeskal, konstrueret af
Arkitekt
Pou l Henningsen.
Hvad der i gam le Dage var af stor Interesse baade for
det Publikum , der var inde i Tivoli, og det, der stod
udenfor, var Ballonopstigningerne i den Tid, man ikke
kendte til Luftskibe og Aeroplaner. Gaspaafyldningen af