T ivoli og Vauxhall samt dets Forløbere
5 3 7
Naar man nu nævner Ordet „Tivoli“, deklinerer man
det ikke, men lader det være ubøjet. I Tivolis første Aar
deklineredes det som et Intetkønsord;
Georg Carstensen
skriver saaledes fem Dage førend Aabningen i et med
hans Navn signeret Avertissement: „Da Tivoliet vil blive
aabnet for Publikum den 15 August .,.“.87) Og
Clau-
dius Ros enhoff
bemærker i en Artikel Maaneden efter:
„Idet vi slutte denne vor Anskuelse af Tivoliets Seevær-
digheder . . . “ .88)
Thomas Overskou
benytter i sit Lyst
spil „Pak !“ ligeledes det samme Udtryk, idet han lader
Nyboderskonen Ellen udbryde: „O Gud give, han snart
maatte faa den Smule Gehæmineraads-Titel, at jeg
kunde komme i Tivoliet med ham ,..“.89)
Udtrykket „i T ivoliet“ afløstes i Sproget senere af
„paa T ivoli“ ; det er dette, Erik Bøgh benytter i Visen
om „Cavelines Forlovelse“,90) hvor „Caveline“ synger
om:
Det var en Aften paa Tivoli
Endnu i Carstensens Dage,
Der skulde være Fyrværkeri,
Og det var netop tilbage.
I visse Kredse udtalte man i sin Tid „Tivoli“ med Tryk
ket paa 2. Stavelse: Tivoli, saaledes som „Drejersvend
T. I. Voli“ gjorde i sin berømte Vise fra 1843, og den
samme Udtale benyttede de to Visedigtere
Axel Iien-
riqu.esog
Ant on Melbye,
da de 50 Aar senere ved Jubi„Adresseavisen“ den 10. August 1843, S. 1, Sp. 3.
S8) „Den Frisindede“ den 14. September 1843, S. 431, Sp. 1.
«») 3. Akt, 3. Scene. „Pak!“ opførtes paa Det kg!. Teater 1. Gang
22. April 1845.
»«) Erik Bøgh: „Halvandet Hundrede Viser“, Tekst S, 308, 1881.
— Visen hidrører fra „Tre for En“, opført 1852,
og Melodien, er af
Forfatteren.