538 / 654
528
Carl C. Christensen
som dens Forbillede paa Kreta underjordisk, men over
jordisk, udført i klippede Elmetræer, der dannede lange
Gange, som enten endte blindt eller mødtes i en Rotunde
med mange forskellige Ind- og Udgange. Man kunde gaa
i Timevis uden at kunne finde ud af „Labyrinthen“, hvil
ket dog tilsid st lykkedes uden at støde paa nogen Mino-
taurus og ved Hjælp af den stedlige Ariadne in casu en
Tivolibetjent. „Labyrinthen“ omhuggedes i 1905 og er
ikke senere genopstaaet.
En anden Nybygning var
Harmon i orke s te re t s Pav i l
lon,
der i 1875 afløste den der liggende
Skovpavill on
(ogsaa kaldet „Labyrinten“ ), som blev nedrevet og er
stattet af den statelige Pavillon med den halvrunde Or
kestertribune, der var aaben paa den forreste Side, som
vendte ud mod Pavillonens Restauranthave, der fore-
stodes af Restauratør
Ra smu s Pet er s en
og Hustru
Bo
lette Petersen.
Det nye Harmoniorkester, der udelukkende bestod
af Messing- og Træblæsere, blev ledet af Folketeatrets
Musikdirektør, Komponisten
C. C. Møller,
en lille fir-
skaaren Mand med Skæg å la Napoleon den 3die, og
blandt hans Orkesters Medlemmer var, saavidt en gam
mel Københavner husker ret, en Broder til den tyske
Sangerinde
Amél i e Har tmann ,
til hvem
„Amél i eva ls en“
er skrevet.
Senere — i 1886 — fik C. C. Møller en Meddirigent i
Georg Lumb ye ,
og da denne ved
Baldui n Dahis
Død i
1891 var blevet Dirigent i selve Koncertsalen, afløstes
han i Harmoniorkestret af Broderen
Carl Lumbye .
I 1880 indtraadte i T ivolis Kontrolkomité Grosserer
Thor val d Sigvard Thrane,
den senere Direktør; han blev
en god Mand for Etablissementet, som han viede hele sin
Interesse og al sin Arbejdskraft, og hans em inente finan
sielle Talent blev af stor Betydning for Tivoli, hvis øko
nom iske Grundlag han i høj Grad konsoliderede.