![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0535.jpg)
Tivoli og Vauxhall samt dets Forløbere
525
Bestyrelsen til artistisk Direktør engagerede en ung
Kunstner, en Mand, der i de kommende Aar skulde føre
Etablissementet ud af det Dødvande, hvori det var kom
met, og præge det med det høje kunstneriske Stempel,
Tivoli siden har haft.
Den unge Kunstner var Løjtnant
Bernhard Olsen,
den
senere Stifter af Dansk Folkemuseum, Friluftsmuseet i
Kongens Have og Panoptikon, og under hans Ledelse
skete der meget betydelige Forandringer i Tivolis Ud
seende og Væremaade.
Han gjorde Tivoli til den skønne Blomsterhave, man
siden da altid har glædet sig over, selv om man i Bern
hard Olsens Tid trak lidt paa Smilebaandet, naar man
læste baade i Tivoliprogrammet og paa Opslag den ste
reotype Henvendelse „Publikums Opmærksomhed hen
ledes paa Rosenfloret“.
Man mærkede, der var kommet en Kunstner ind i
Tivolis Direktion, en Kunstner, der havde et vaagent
Øje for Tivolis daværende landskabelige Omgivelser og
forstod at udnytte dem.
Saaledes opførte han i 1871 ud mod Stadsgraven en
i italiensk Stil bygget Restaurant,
I. C. Tvedes Pavillon,
populært kaldet „Kridthuset“ paa Grund af dens sk in
nende kridhvide Farve. Og ved en eller anden Festivitet
indrettede han paa selve Stadsgraven mellem Øen og
„Kridthuset“ en af malet Lærred og Træværk opført
Teaterdekoration forestillende en italiensk Villa, som
ved Mørkets Frembrud blev oplyst; denne Dekoration
har muligvis været Forbilledet for de mange Aar senere
afholdte berømte italienske Fester.
I Bernhard Olsens Direktørtid faldt den gamle Ind
gangsport, gennem hvilken den allerførste Besøgende
var gaaet i Aaret 1843, og som Afløser opførtes efter
Arkitekt
Vilh. Dahlerups
Tegning en i maurisk Stil
— Bazarstil — indrettet lys og luftig Hovedindgang,