517 / 654
Tivoli og Vauxhall samt dets Forløbere
paa sin sorte Maske, var dette ikke paa Grund af Tra
dition, men fordi han selv havde en temmelig stor Vorte
paa Kinden.00) Hesse morede sig forøvrigt selv over Vor
ten, thi en Aften sagde han til en gammel Københavner,
der stod sammen med ham bag Pantomimeteatrets Ku
lisser og talte om Harlekinmaskens Gevækst og hans
egen Vorte: „Den skal da rigtignok ogsaa med paa Ko
medie.“
Rundt omkring paa Terrænet havde Carstensen opført
større og mindre Bygninger: en Bazar med Restaurant
(som forestodes af Restauratør Carl Ginderup) og for
skellige Udsalgssteder for Kunstgenstande o. 1. Da denne
Bazarbygning en skønne Dag brændte, opførtes paa
samme Plads i 1863 en ny i maurisk Stil efter Tegning
af Arkitekt Stilling, som lod alle Bazarens Linier, Taarn
og Minareter optrække med forskelligtfarvede Gaslam
per.
Endvidere var der Rutschebane, Skydebane, Karussel-
bane, Cirkus, en stor Koncertsal, mange Restauranter,
Udlejningsbaade i Stadsgraven m. m.
Tivolis Aabning den 15. August 1843 blev en ene-
staaende Sukces, thi Publikum var begejstret over, hvad
det saa og hørte: de mange oplyste Bygninger, Forestil
lingerne, Arrangementet, Illuminationen, Fyrværkeriet,
men først og fremmest over
Koncertsalen,
der var be
liggende paa samme Sted som den nuværende
Glassal.
I Koncertsalen var der fra først af to Orkestre, del
ene, der var paa 22 Mand, lededes af Københavnernes
folkekære Yndling
H. C. Lumbye,
det andet, et Harmoni
orkester paa 17 Mand, lededes af Klarinettisten
Henrik
60)
Et P rivatbillede af Harald Hesse en face findes gengivet
S.
86
i C. A. C lemmensen: „Tivoli gennem 75 Aar, 1843—1918“,
1918. Paa Hesses venstre Kind ses Vorten meget tydeligt.