118 / 294
Lavets Historie 1694
—
1861.
af sprungne Baand og Ormhuller, maatte de sørge for, at
deres Vinfade bleve forsvarlig forsynede.
Lavet havde Forpligtelse til at købe Bouteiller hos det
norske Glasmagazin, men da Oldermanden havde bestilt
50000, som skulde have været brugte sidst i 1778 til For
syning af Skibe, kunde han kun faa 4000, der endog vare
af en ubrugelig Facon. Derved tilføjedes der mange et
stort Tab, og da der i 2—3 Aar havde været stor Mangel
paa den Sort Bouteiller, som mest forlangtes til fremmede
Steder, nemlig af den stærke engelske Facon, maatte man
antage, at Glasværket ikke kunde bestride det nødvendige
Antal, og Vinhandlerne søgte derfor om i dette Aar at
maatte indføre lOOOOO fremmede Bouteiller til en taalelig
Told.
En Vinhandler tilskrev 6. Maj 1780 Oldermanden og
Lavet saaledes: Jeg er beføjet af visse Aarsager at pro-
ponere for Dem samtlige, det naar en af vore Svende eller
Drenge staar i Lære og arbejder hos en af os og samme
er modvillig og vil sætte En Stolen for Døren og gaa fra
sit Arbejde uden Tilladelse og Bevis fra den Mester og
Vinhandler, han staar i Tjeneste hos, da at ingen Fasbinder
mester eller Vinhandler tager slig Person i Arbejde, alt i
Følge Lavsartiklernes 28. Post, hvorfor jeg ydmygst beder
velædle Hr. Oldermand og samtlige Lavsbrødre at være
enige med mig herudi og underskrive dette tillige med mig.
1782 vedtoges det istedenfor at bære Lavsbrødrenes
og disses Koners og Børns Lig til Jorden, at ved Dødsfald
betalte hvert Medlem 3
; deraf fik den Afdødes Paa
rørende 16 Rdl. til Ligbærerne, og Overskudet tilfaldt Fattig
kassen.
Paa Lavsmødet 2. Maj 1782 erklærede Oldermanden, at
han var tilsindst at gaa af, „endog med dette Udtryk, at
han aflagde til det respektive Lavs Interessenter sin ærbødige
og skyldigste Taksigelse for den Agt, Fornøjelse og Vel
villighed, som Interessenterne i hans ganske Betjenings lid
havde givet ham Prøve eller Mærke paa“.