dertil indrettede Lagerrum og have lært fra Ungdommen af
at behandle og konservere Vinene. Denne Forædling er en
ren Vinding for Staten, idet man ellers maatte indføre de
ædle Vine direkte fra Udlandet, hvorved mange Penge vilde
gaa ud af Landet.
1824
søgte Oldermanden om Forhøjelse af de Bøder,
de idømtes, der gjorde Indgreb i Lavets Rettigheder, idet de
10
Rdl. for hver Gang burde forhøjes henholdsvis til
25
,
50
og
100
Rdl., og i ethvert Fald om Fordobling af Bøderne.
Ved kgl. Resolution af
5
. Jan.
1825
bestemtes Bøderne til
1 0
,
20
og
40—80
Rdl. tredie Gang, hvorimod den i Lavs
artiklerne fastsatte Konfiskation i det hele bortfaldt.
Paa en Forespørgsel fra Overretsprokurator Jespersen
svarede Oldermanden
8
. Jan.
1825
, at det maa antages
almindeligt, at en Vinhandlersvend i Aarene
18 15—23
har
faaet
200
Rdl. i Løn foruden Kost, Logis og Vask.
1825
indgik alle Handelslav med en Ansøgning til
Kongen om, at Paatale af Overgreb fra det ene Lavs Interes
senter mod Medlemmer af et andet i Fremtiden kun kunde
ske af Lavenes Bestyrelse og at Angiverens Del af Bøderne
i Fremtiden maatte falde bort; for at bevare Borgernes ind
byrdes venlige Sindelag vilde det derfor være af Betydning,
om Lavenes Bestyrelser indbyrdes søgte at forlige saadanne
Sager.
Samtidig søgte Handelslavene i Forening ogsaa
0111
at
faa afskaffet den formentlig lovstridige Skik at sælge Varer
en detail ved Avktioner, hvilken Skik i de senere Aar
havde indsneget sig, men Kancelliet svarede
1 1
. Okt.
1825
,
at det skulde have sit Forblivende ved de gældende An
ordninger.
O. F. Hagen 1825—31.
1829
blev der afæsket Oldermanden Erklæring om Be
skaffenheden af de Varer, man fik i Holmegaards Glasværk,
hvortil han svarede, at de forskellige Sorter Flasker, som
kunde anvendes i Vinhandelen, vare særdeles gode af Bonité
og at Priserne svarede til andre Fabrikkers Priser, hvorfor




