173 / 294
Lavets Historie 1644—1861.
3
. Bøder efter Anordningerne.
4
. Enhver Interessent udreder
3
til en afdød Interes
sents Bo til at afholde Udgifter til Ligbærerne.
Disse Indtægter anvendtes dels til at udrede Pensioner
og Gager, dels til de med Lavets Bestyrelse forbundne Ud
gifter. De Indtægter, der ikke betaltes, bleve inddrevne ved
Søgsmaal for Politiretten.
I Marts
1834
udsendte Oldermanden følgende Rund
skrivelse til Lavets Medlemmer og afkrævede deres Betænk
ning, inden han indgav en Ansøgning til Kongen:
„Det er visseligen saare tungt dagligen at se, hvorledes
Handelen i Almindelighed og Vinhandelen i Særdeleshed
aftager. For at kunne forebygge dette Onde er det nød
vendigt at kende Aarsagerne dertil, thi naar disse blive
hævede, vilde ogsaa Handelen derved afhjælpes.
„Foruden den Fattigdom, som existerer og som efter
de nuværende Forhold mere vil tiltage, hvilket foranlediger,
at enhver indskrænker Forbruget af fremmede Varer, maa
Handelens Aftagelse formentlig hidrøre fra, at den Stabelret,
som har været tillagt Kjøbenhavn, er hævet, at fremmede
Handelshuse have deres Agenter her i Byen, hos hvilke
enhver kan rekvirere et saa ubetydeligt Parti Varer, som
han finder for godt, at Uberettigede, der ikke have Borger
skab paa Handel, udsælge Varer og endelig at Handels
berettigede drive anden Handel end den, deres Borgerbreve
hjemle dem. Hvad angaar den først anførte Aarsag til
Handelens Aftagelse, nemlig Stabelrettens Ophævelse, da
maa derved bemærkes:
„Ifølge den ældre Lovgivning havde Kjøbenhavn og
nogle faa Stæder i Riget Stabelret, hvilken bestod i, at
fremmede Varer ikkun i disse Stæder maatte indføres, hvoraf
igen fulgte, at de øvrige Provinsialstæder og Landet fra
saadanne Stabelstæder maatte rekvirere deres Varer. Nu
derimod kunne fremmede Varer indføres ved ethvert Told
sted, og den Handel, som Købmændene i Kjøbenhavn havde
udenfor denne Stad, er saaledes gaaet tabt. At dette Tab
er betydeligt, er utvivlsomt, og at det derfor var ønskeligt