178 / 294
Lavels Historie 1694—1861.
163
Lavets Medlemmer sluttede sig i det hele hertil, men
de fleste fandt dog, at dette Lav alene ikke kunde andrage
paa Stabelret, og mange ytrede sig med stor Uvillie mod
Handelsagenternes Virksomhed.
Steinbach skrev bl. a . :
„Naar vi kaste et Blik paa vore Artiklers Afsætning i Sæ
land, ikke at tale om de øvrige Provinser, saa kan man
antage, at Kjøbenhavn ikke fournerer det med det halve, ja
maaske ikke med en Trediedel af det, der konsumeres, idet
det øvrige kommer fra Lybæk gennem en Del af omtalte
Probenreutere. Vi kende Lybækkernes mageløse Smøreri,
som i Forening med flere Omstændigheder gør, at de langt
kan overkonkurrere os, hvoriblandt er den, at største Delen
bliver indsmuglet, hvilket selv de hyppige Konfiskationer
bevise.“
Kaptain F. P. Hagen 1834—36.
27. April 1835 tilskrev Oldermanden Magistraten saaledes:
„Oldgesellerne for Vinhandlersvendene have i en Skri
velse til Undertegnede andraget paa, at det bliver bestemt,
at ingen Interessent, som ej holder Svend, maa have mere
end een Dreng, i det mindste i de første 5 Aar af dennes
Læretid. Som Grund for dette Andragende have de anført,
at den Omstændighed, at flere Interessenter holde 2—3
Drenge uden at have Svend, medfører stor Vanskelighed for
Svendene at faa Kondition, og dersom alle Interessenterne
vilde følge samme Maade, maatte Svendene henligge uden
Kondition, hvorved de ikke alene, siden Anordningen af
23. April 1817 befaler, at en Svend for at blive Interessent
skal have tjent 3 Aar paa Lavet, blive udelukkede fra at
blive Vinhandler, men endog, naar de ikke have andre
Hjælpekilder, ville falde det offentlige til Byrde. Tillige have
de ytret, at det ikke sjelden hænder, at de Svende, som
ingen Kondition paa Lavet kunne faa, søge enten at faa en
uformuende Vinhandlers Navn at handle paa eller lade sig
employere hos Grosserere her i Staden som Pakhusforvaltere
og Kypere eller antage Engagement udenfor Kjøbenhavn,
hvorved Vinhandlerne i flere Henseender skades, dels derved