183 / 294
1 6 8
Lavets Historie i6g4
—
1861.
Paa en Forespørgsel fra Magistraten om, hvilke For
andringer i Toldtarifferne der kunde anses for ønskelige,
svarede Oldermanden 18. Febr. 1841 :
„Den nugældende Lovgivning tilsteder os ikke at udføre
ringere Kvanta Vine eller Brændevine af Kreditoplaget end
halve Ankere. Det indtræder imidlertid meget hyppigt, at
en forbisejlende Skipper ønsker at indtage et mindre Parti
Vin eller Brændevin, men da han i saa Fald ikke kan faa
Udførselstolden godtgjort, fordyres Artiklen derved saa meget,
at han enten aldeles undlader at medtage samme eller ogsaa
venter, indtil han naar Helsingør, paa hvilken Plads det
nemlig er tilladt at afskrive Kvartankere eller 1V4 Viertier
af Kreditoplaget. Vinhandlerne her i Staden, der desværre
maa se deres Handel aftage Aar for Aar, miste derved en
ikke ubetydelig Afsætning.“ Man ønskede derfor samme
Ret som Helsingør.
„Fremdeles have alle Interessenter
allerede i længere Tid følt sørgelige Virkninger af den store
Ulighed i Toldafgifterne af deres Handelsvarer i Konge
riget og Hertugdømmerne.
Lavet har i den Anledning,
medens Stænderne vare forsamlede ifjor, henvendt sig til
Raadmand H. P. Hansen med Bøn om, at han vilde andrage
paa, at Stænderne indstillede, at denne Forskel snarest
muligt eller dog i al Fald ved Nedsættelse af Afgifterne i
Danmark reduceres til et mindre Forhold. Dette Andragende
blev imidlertid, af Mangel paa Tid, ikke nærmere undersøgt,
men da jeg maa anse dets Bevilgelse for meget vigtig for
Lavet, tillader jeg mig herved at fremsende Kopi af samme
med Anmodning om, at Generaltoldkammeret ogsaa maa
blive bekendt med Lavets Ønsker i denne Henseende. Den
høje Magistrat vil deri finde udviklet de Argumenter, der
tale for Opfyldelsen af vort ønske, og er jeg blot saa fri
at tilføje, at den Differens, der er imellem Tolden paa Vin
her og i Hertugdømmerne (c. 2 Rdl. pr. Anker) er større
end den Fortjeneste, vi have ved at sælge et Anker Vin,
og da man i Hertugdømmerne formedelst Beliggenheden
kan faa Vinen billigere indkøbt end hos os, er Fristelsen til
at indsmugle den paa de danske ø e r følgelig saa meget