Previous Page  188 / 294 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 188 / 294 Next Page
Page Background

Lavets Historie 1694—1861.

\*] Y

afsatte, kun en Ansporelse for Vinhandlerne til at forskrive

dem, men ingen Bevæggrund til at tilstaa en uberettiget en

Handel, der alene og efter Sagens Natur tillige mest pas­

sende henhører til Vinhandelen.

Idet jeg ikke vil indlade mig nærmere paa det indiskrete

i Supplikantens Ansøgning, at han samtidig med sin Be­

gæring om at faa Tilladelse til Handel med andre fremmede

ølsorter end Porter fortæller, at han uden saadan Tilladelse

har forsynet sit Lager med slige ølsorter og paaberaaber

Lægeattester for, at han ugenert har solgt dem (hvorved

han er ifalden Ansvar for Indgreb i Lavets Rettigheder og

for uberettiget Næringsbrug), skal jeg dog ej lade ubemærket,

at hans Argument, hentet fra at Toldvæsenet har haft Fordel

ved hans Indførsel af

01

, er meget intetsigende og at det

dog nok vilde være en grov Misforstaaelse af den inden­

landske Handels og Industris Interesse, naar man, med

Supplikanten og Inspektør Friehling, vilde give ham den

ansøgte Bevilling paa et helt Lavs Bekostning, alene fordi

derved afsættes nogle flere Flasker aarligen for et dansk

Glasværk. De Vinhandlere, der handle med fremmed

01

og have aftappet samme, købe ogsaa Flasker fra Holme-

gaard.

Det eneste, der altsaa skulde tale for Ansøgeren, maatte

da være hans egen Interesse, men ligesom han i sin Be­

gæring har ladet været uberørt, at han attraar Bevilling for

egen Fordel, saaledes formener Vinhandlerlavet, at den

Mand, der har Ret til Urtekramhandel, til Handel med

Malagavin i enkelte Bouteiller, til Handel med Porter, hvilken

sidste jo efter hans egen Forsikring drives i et bety^deligt

Omfang, ikke behøver for sin Existens at berøve et fattigt

og talrigt Lavs Interessenter, som forhaabe at have billigt

Krav paa øvrighedens Beskyttelse i Haandhævelse af deres

faa Rettigheder, en Handel, der nærmest og naturligst til­

kommer dem og ikke paa deres Bekostning bør tilstaas

enkelte allerede noksom af Lykken begunstigede og deres

Udkomme sikrede Personer.“

16. Maj 1842 forestillede Oldermanden Magistraten, at