Previous Page  191 / 294 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 191 / 294 Next Page
Page Background

174

Lavets Historie 16Q4—1861.

Bestemmelser, af Forbindelsen med Fasbinderiet have de

aldeles ingen Fordel og den er bekostelig og tidsspildende,

da der for Tiden kun er 2 Vinhandlere, der tillige ere Fas-

bindermestere, og den Betaling, der maa ydes disse for

Lærlingenes Oplærelse, er ikke ringe og Principalerne maa

i den Tid undvære disse. Da der forestaar en Forandring

med alle Handelslav, vil denne ogsaa medføre, at Fas­

binderiet som et Haandværk aldeles vil blive skilt fra

Handelsberettigelse, men den paatænkte Forandring vil

næppe træde i Kraft førend om flere Aar, medens der ingen

Anledning er til at opsætte Udskillelsen af Fasbinderiet saa

længe. Ved Resi. af 19. Febr. 1845 ophævedes Forpligtelsen

til at gøre Svendestykke i Fasbinderi, og Læretiden i Lavet

fastsattes ligesom i de andre Handelslav til 5 Aar.

Paa Gen.-Toldkammerets Forespørgsel af 22. Okt. 1844,

om Indførelsen af Vægt istedenfor Maal paa Vin maatte

anses for hensigtsmæssig, da det rigtige Viertelmaal af Vin-

foustager vanskelig kan udfindes med Rudestokken og ikke

engang med Bruuns Vezierstok, svarede Oldermanden, at

Sagen var forelagt Interessenterne paa en Lavsforsamling,

hvor man vedtog at svare, „at der ikke gaves nogen Fou-

stage, der jo med Vezierstokken kan maales, forudsat, at

Vedkommende har Kendskab til at bruge samme, og man

fandt det derfor saa meget mindre hensigtsmæssigt at fore­

tage en Forandring som den foreslaaede, som enhver for­

skellig Vinsort har en forskellig Tyngde og det derfor vilde

blive højst vanskeligt at bestemme Tharaen“.

Da der 1845 var indgivet et Forslag til Kancelliet om

Lavenes Ophævelse, gav Oldermanden følgende Betænkning

om Spørgsmaalet: Vil Vinhandlerlavets Ophævelse være i

Konsumenternes Interesse?

„At disse ved en større Konkurrence ville erholde bil­

ligere Priser, hører man dagligen paastaa, men denne Sæt­

ning, der som enhver anden maa have sin Begrænsning

selv i de Forhold, hvor Varernes Pris væsenligst betinges

ved det paa sammes Frembringelse anvendte Arbejde, taber

næsten enhver Betydning, hvor der ikke er Spørgsmaal om