202 / 294
Lavets Historie 1694
—
1861.
185
blive en stærk Tilstrømmen, og saaledes forskellige Brancher
blive saa overfyldte, at der absolut maa gaa en Del til
Grunde, men, tilføje de, dette vil give sig med Tiden; vi
formene nu, dette vil ikke jævne sig, hvert Menneske har
tildels et medfødt Hang til Handel, vil Intet andet lykkes for
ham, lærer han den at faa en Udvej til at ernære sig og
vil forsøge denne; vel er det sandt, at han efter al Sand
synlighed heller ikke her vil finde sit Udkomme, men
aldeles forarmes, idet han ikke vil kunne udholde Konkur
rence med de store paa Kapital, Fornuft og Kundskab an
lagte Handels-Etablissementer, men det er ligesaa sandt,
hvad Enhver, der kender til Detailhandlen, vil give os Ret i,
at han væsentlig vil bidrage til at ruinere Andre og styrte
dem med sig i Ulykke og Elendighed. At ogsaa Staten i
finansiel Henseende vilde lide Tab derved, lader sig let
forudse, da det vilde umuliggøres en overfyldt og derved
forarmet Handelsstand at svare de Skatter og Afgifter, de
nu ere istand til, ligesom det vilde bringe Forøgelse i det
Antal Individer, der vilde falde Offentligheden til Byrde. Det
er ogsaa en aldeles løs henkastet og urigtig Paastand, at
Næringsfriheden vilde medføre Fordele for Konsumenterne.
Der har ikke, saa længe Lavsordningen har bestaaet, vist sig
nogen, endsige megen begrundet Klage over, at Konsu
menterne lede ved Lavsordningen, og vi behøve vistnok
ikke her at føre Bevis for, at Konkurrencen under de be-
staaende Forhold, i det mindste i de væsentligste Brancher,
allerede er saa stor, at Konsumenterne, hvoraf Nærings
standen selv udgør en væsentlig Part, kunne faa deres f o r
nødenheder saa billige, som disse i noget Land under lige
Forhold kunne erholdes, naar der nemlig tages Hensyn til
de stedfindende finansielle Paabud og flere andre Om
stændigheder, ja vi driste os til at anføre, billigere end
under Næringsfrihed, thi idet vi have sagt, at alle Parter
ere enige om en ikke ubetydelig Tilstrømmen i de for
skellige Handelsbrancher, vil det ogsaa heraf blive en Selv
følge, at naar ikke en total Ruin skal ramme en stor Del
af de Handlende, eller en aldeles Forandring af den tilvante