230 / 269
HENVISNINGER OG TILLÆG
217
139, 143; Rentek. kgl. Resol. 1749, 252; Reptek. danske Bestal-
lingsprot. Nr. 13, S. 628; Helliggeist Kirkebog 1735, 12. Aug.,
Richters Dødsfald 1760-90. I de katolske Kirkebøger (LAS.) fin
des andre Personer af Navnet B. —
S. 11.
I en Memorial til
Oversekr. i D. Kane. af 17. Febr. 1748 udtaler Biskop Hersleb
om den ene af Brinckmans Døtre, der gik over til Protestan
tismen, at hun har „fra Ungdom haft Lyst til den Lutherske
Religion, og er derover i Faderens Hus meget haardt trakteret;
Bibel og Bøger, som hun hemmeligen har staalet sig til at læse,
hende fratagne, og hun selv blevet hadet og ret forfulgt derfor af
Forældrene“ (citerede Sjæll. Miss.).
Greve:
Kbhvns Huse og Ind-
vaanere efter Branden 1728 (K. 1906), S. 231. — Kall’ske Saml. Fol.
34. —
S. 12.
Ibid. (Citatet fra dette Manuskript); Kort af Oppen i
Raadst.; Vartov-Kilden beskrives hos Joh. Chr. Lange (Lære om
de naturlige Vande, K. 1756) S. 61, 81, og kaldes her St. Hanses
Kilde. — Citerede Verslinjer fra Gedichte auf den Thiergarten
und auf die nicht weit von Bellevue darinnen befindliche Qvelle
(i J. E. Schlegels Ugeblad Der Fremde XIV Stück, 6. Juli 1745).
—
S. 13.
Der Fremde, anf. Sted; Lange, anf. Skrift, S. 63, 131. —
Ordrup Kilde er vistnok den bekendte
Kongekilde,
der ogsaa
kaldtes „Kræmmerkilden“ (jvfr. Lange, S. 64). —
S. 14.
Inskrip
tionen citeret efter Lange; Gliemann siger i sin Beskr. over
Kbhvns Amt S. 254, at Indskriften nu (o: 1821) er borte, men
maaske tager han fejl. Lange kalder Kilden: Kirsten Pils eller
Brinckmans Kilde, hos Pontoppidan (D. Atlas I, 524, K. 1763)
kaldes den endnu Brinckmans Kilde. — Rentek.: Korrespon-
dance-Prot. for Dyrehaverne og Fasanhaven 1751-70, S. 276 og
177, Sjæll. Renteskriverkontors kgl. Resol. 1806, Nr. 109 (RA.).
— LAS. Kbhvns Amts Arkivs Journalsager 1765, Nr. 3209 (i
Pakken med Breve fra Regimentsskriveren); Gliemann oplyser, at
Blokken ved Vangede 1821 var forsvunden (anf.Skr. S. 267); Geogr.
Tidsskr. V, 8. —
S. 15.
(Cramers Kildeinteriør). Billedet er gen
givet efter et Træsnit i 111. Tid., Nr. 794 (1874). Originalmaleriet
tilhørte Kunsthandler Joh. Aagaard og var den Gang saa ilde
medtaget, at der paa mange Steder ikke var andet end Under
malingen tilbage. Siden kom Billedet i Boghandler H .H . Lynges
Besiddelse og paa Auktionen efter hans Død erhvervedes det
af Frederiksborgmuseet, hvor det nu findes. Det er gengivet i
Karl Madsens Kunstens Historie i Danmark, S. 126. Forinden
Maleriet kom til Frederiksborg, formodentlig allerede mens
Aagaard ejede det, maa det være restaureret, og ved denne Lej
lighed er forskellige Enkeltheder gaaet tabt. Det hele Sceneri,
selv som det har foreligget fra Kunstnerens Haand, tør iøvrigt
næppe tages strengt historisk. Træerne i Forgrunden bærer Tav
ler eller Plakater med Figurer, og paa tre af dem læses nu i
Originalmaleriet: Silenus, Flora, Pan. Det er ikke meget sand
synligt, at Kildens Omgivelser har været udsmykket paa denne
Maade; Hjortegeviret over selve Kilden ser ogsaa mistænkeligt