OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

punkter tages bort. Forfatteren har derfor haft dette dobbelte

Synspunkt for Øje: saa vidt mulig at skabe Helhed med mange

positive Enkeltheder som Baggrund.

Som Helhed betragtet maa man sige, hvad der er sagt saa

ofte før, at Frederik den Sjettes Tid var en fattig og nøjsom

Tid, men tillige, at det var en Tid med godt Humør, ikke tyn

get af indviklede Problemer. Publicisterne skrev lystigt fra Le

veren, udtalte sig djærvt om Dagens Emner, Publikum levede

med og interesserede sig for Omgivelserne. Man havde Sans

for Idyl og Romantik — det laa i Luften — , men forstod ogsaa

at nyde Livet. Mændene var Mandfolk, Kvinderne langt fra at

være de sentimentale Væsener, en senere Tid har villet gøre

dem til. Al denne Memoirelitteratur med „Duft“ fra „gamle

Skuffer“, det er Frederik den Sjettes Tid i Mindets Glans, ikke

Datiden som den i Virkeligheden tog sig ud paa nært Hold.

Mange vil mene, at Forlystelser og Adspredelser er en m in

dre væsentlig Side af Folkelivet. Det gælder maaske vor Tid,

men næppe Frederik den Sjettes. Man gør sig vanskelig noget

Begreb om, hvad de betød for det offentlige Liv. Naar Grundt

vig i en satiriserende Bladartikel fra 1815, i sin høje Stil taler

om „de offentlige Forlystelsers vældige Stamme, der som Ygdrasil

fordum har sin egentlige Rod i den høje Luft og udstrækker

sine, af dansende Chariter med frugtbar Dejligheds-Vand bestæn

kede, altid grønne Grene over de lystige Aser“, er der virkelig

noget om det. Det offentlige Liv og Forlystelseslivet faldt saa

at sige sammen, Interessen var stærk og gav sig kraftige Ud

slag. I Teatret gav man højlydt sin Mening til Kende, man peb

af Hjertens Lyst, naar man fandt Mishag i, hvad der foregik

paa Scenen, og i Dyrehaven gik Lystighedens Bølger højt, under

tiden meget højt. Der var Trang til Livsnydelse, skjulte Kræf

ter, som i Trediverne og Fyrrerne, da de fik betydningsfulde

Maal at stile mod, udløstes med en sjælden Energi. En umid

delbar Friskhed og Kraft, som den der kom til Udbrud i Fyr

rerne, kommer kun tilbage med Aarhundreders Mellemrum.

Folkelivet i Frederik den Sjettes Tid var et broget Folkeliv,

og den romantiske Digtning forstod at hente sig Emner derfra.

-I nærværende Skrift er ofte hentydet til Digterværker, som i sig

har optaget Enkeltheder, hentede fra Folkelivet, men det har

ikke ligget i Arbejdets Plan at eftervise dem alle; det henhører