182
Critik over G ’s Udkast til en nye Criminallov har
gjort, og hvoraf hans forfærdelige Harme og Skjæl*
den lader sig forklare. Det eene Brev er fra Tydski
lands første Criminalist, Feuerbach;*) men jeg fø*
ler heel vel, at meget bør slaaes af i de Lovtaler,
hvormed han overdynger mig, paa Grund af at G.
var hans Blodfiende, der ikke blot literarisk havde
angrebet med de meest uhørte Grovheder, men og
sandsynligvis havde fortrængt ham fra hans forrige
indflydelsesrige Post som virkelig Geheimeraad og
Geheime Referendarius i Justits* og Lovgivnings*
Sager (uden at dog G. selv havde faaet samme Post),
og nu vilde fortrænge den af F. udarbeidede Lov*
bog. Imidlertid er Indholdet, i det mindste forsaa*
vidt det er historisk, mærkeligt. løvrigt maa jeg
erindre, at jeg ikke har staaet i mindste Forbindelse
med denne Mand som jeg aldrig har seet førend
jeg sendte ham et Ex. af hiint Skrift, dertil nærmest
foranlediget ved de særdeles fordelagtige Yttringer,
han til Sec. Hansen,**) medens denne var i Bayern,
*) Desværre er det ikke lykkedes at finde de to af Ørsted omtalte
Breve, navnlig maa det beklages, at
Feuerbach’s
Brev til Ørsted sy*
nes at være gaaet tabt. Om noget personligt Forhold mellem dem har
der vistnok ikke været Tale, jfr.
Fz. Dahl
i Zeitschrift der Savigny«
Stiftung für Rechtsgeschichte. Germanistische Abteilung XXXVII
(1916 ) S. 512 med Noterne 3 og 4.
**) Med »Sec. Hansen« er uden T vivl ment daværende Kancellisekres
tær
Jens Olaus Hansen
(f. 22. Februar 1795 — d. 14. August 1854), se*
nere Overretsassessor, Medlem af Direktionen for Universitetet og de
lærde Skoler, fra 1848 Departementschef i Kultusministeriet, Forfatter
bl. a. af »Systematisk Fremstilling af det danske Skiftevæsen« (Kbhvn.
1825, 3die U dg. 1837). V ed kgl. Resolutioner henholdsvis af 15. Fes
bruar 1820 og 9. A pril 1822 bevilgedes der J. O . Hansen Rejseunder
støttelse af Fonden
ad usus públicos
fornemmelig, som det udtales i
Direktionens Forestilling af 3. Februar 1820, for at studere
»jus put
blicum
og Proceslovgivningen«, jfr. »Fonden ad usus
públicos
« I I 1801
- 1 8 2 6 (Kbhvn. 1902) S. 3 0 5-0 6 og S. 487.