240 / 269
186
jeg forestilt mig, at hertil skulde føies en udtrykke*
lig Irettesættelse. Dog jeg føler heel vel, at det ikke
kan hjælpe at tale meer herom, endnu mindre paa
nye at udvikle, at den Forklaring over Præsteeden.
jeg har opstillet ikke er friere men tvertimod mere
bindende end den, vore første Theologer have ved*
kjendt sig, og at den er stemmende med Statens og
Religionens Interesse. Jeg indseer, at enhver yderli*
gere Demonstration, enhver Begjæring om yderligere
Undersøgelse, saavelsom en Bøn om at Sagen i Ste*
det for den nu besluttede Afgjørelse, maatte faae
den, hvorfor H. M. forhen var stemt (og som jeg,
naar jeg havde tænkt mig Mueligheden af det Ud*
fald, den nu faaer, langt vilde have foretrukket) kun
vilde fremkalde H. M.’s Vrede, der, om Sagen end
iøvrigt blev arrangeret paa en for mig mindre kræn*
kende Maade end nu vil skee, dybt vilde nedtrykke
mig. Der er altsaa nu intet tilbage for mig end at see
at samle Kræfter til at bære den Skjæbne, der er
vederfaret mig
21. Sept. 1826.
allerærbødigst
F. J. Kaas’ Privatarkiv.
ØRSTED
Kong
Frederik W s Reskript til A. S. Ørsted.
Din Afhandling i Juridisk Tidsskrift over det
Spørgsmaal: om den danske
K irkeforfatning he o
ver en omgribende Forandring, har været Os
mis*
hagelig fordi Vi deri finde en offentlig Fremstillelse
af Dine individuelle Meninger og Anskuelser, som vi
med Hensyn til Gjenstandenes Beskaffenhed
og
flere
Omstændigheder ikke ansee velpassende med Dm
E m b e d s s t illin g .
— A f Din
a lle r u n d e r d a n ig s te
Skrivelse