FrederikVIOgASØrsted

192

omsider besluttede jeg*), var for mig omtrent som at

miste den eene Arm; og sandelig jeg havde hellere

givet Slip paa min Embedsstilling, som i det Øieblik

havde tabt sin Behagelighed for mig, for at beholde

min frie literære Virksomhed; men jeg frygtede for

derved at tabe Kongens personlige Naade, som selv

under hiin ubehagelige Sag havde viist sig paa en

Maade, der gjorde dybt Indtryk paa mit Hjerte; ogi

saa vilde dette Skridt have givet mig en Art af Po*

pularitet, der var mig høilig imod.

Imidlertid er jeg herved blevet underkastet en

lige saa ubehagelig som synderlig Indskrænkning frem

for ethvert andet Individuum. Jeg kan ikke andet end

føle dette meget trykkende, og maa finde det saa

meget underligere, som ikke let nogen anden For*

fatter har arbeidet saa vedvarende og saa redelig for

de offentlige Interesser som netop jeg. Det var endog

eene og allene fordi disse laae mig saa varmt paa

Hjerte, at jeg havde skrevet den Afhandling, der paa#

førte mig en saa stor Ubehagelighed. Det, der nær<

mest foranledigede mig hertil, var — nu kan jeg

gjerne sige det — en Afhandling om den danske

Kirkes symboliske Bøger af Professor Poulsen i

Kiel**). Her var Sagen betragtet saaledes som om

det, med kongelig Approbation udgivne, biskoppelige

Hyrdebrev***), der skulde ansees som en authen*

tisk Fortolkning over Kirkelovene, havde befriet den

danske Gejstlighed for de symbolske Bøgers Tvang.

Jeg befrygtede strax, hvad der og siden viste sig, at

denne Paastand vilde anledige mange Bevægelser i

Literaturen. Ligesom den, paa den ene Side, vilde i

den Løshed og Ubestemthed, hvori den var fremsat,

*) Saaledes i Originalen.

**) Foran S. 7. ***) Foran S. 114.