249 / 269
193
blive greben med begge Hænder af dem, der ikke
vilde vide af noget saadant Baand paa Kirkens Lære?
vej saaledes gav den og et vist Partie en velkom?
men Ledighed til at angribe hiint Hyrdebrev, og der?
ved i Grunden og Kongen, som havde sanctioneret
det, skjøndt man naturligvis vilde søge at give Sagen
en anden Farve. Lindberg fremstillede derfor i sit
seenere Skrift hiin Professor Paulsens Paastand, der
imidlertid var blevet gjentaget i en Recension udi
Literaturtidenden (men hvori det endnu mere be?
stemt var blevet paastaaet, at hiint Hyrdebrev inde?
holdt en nye fra vor ældre Kirkeret afvigende Lov)*),
under det Udtryk, at Biskopperne ved deres Hyrde?
brev havde ændret Troen. Jeg forestilte mig, at jeg
kunde bidrage til at afværge eller i al Fald formind?
ske de ubehagelige Discoussioner, som jeg forudsaae,
at Professor Paulsens Afhandling vilde fremkalde,
ved en Undersøgelse, der (uden for Resten directe at
indlade sig paa Spørgsmaalet om Hyrdebrevets Ind?
hold og lovforbindende Kraft) søgte, af selve Præste?
eedens Indhold saavelsom historiske Grunde, at ud?
vikle et Resultat, der i Almindelighed stemte med
Hyrdebrevet, men dog gav Sagen en større Bestemt?
hed, saaledes at Præsten vel ikke var pligtig at fore?
drage
ethvert
Dogma, som indeholdes i de symbol?
ske Bøger, men der dog blev en betydelig Deel til?
bage af samme, som han var pligtig at forkynde, og
*) I »Dansk Litteratur?Tidende for
1826
« Nr.
21
og
22
S.
321—33
og S.
3 3 7 -4 4
anmeldtes P. C. D. Paulsen’s Skrift - anonymt - af
J. C. Kali,
jfr.
J. C. Lindberg
i »Hvad er Christendom i Danmark?«
(Kbhvn.
1826
) S.
58
-
59
, S.
69
og
72
og S.
84
o. ff.,
95
.
L. c. S.
342
siger Kali: »Det er endog hans (o: Kall’s) Mening, at
denne
(o:
»den af Lovgiveren i Aaret
1817
autoriserede Erklæring«) i
Grunden
ophæver
den ældre Lovgivnings Bestemmelser om en kirkelig
Lærenorm ved Siden af den christelige . . .«
Om Lindberg’s Polemik overfor Paulsen i det hele se hans citerede
Skrift S.
54
-
96
.