254 / 269
198
naadigst at tillade mig at tilkiendegive Deres Høy#
velbaarenhed, at Allerhøystsamme erkiender hvor
meget Gavn De ved Deres litteraire Arbeider har
virket, og at det er sandt Tab for Litteraturen og i
Særdeleshed for den doctrinelle Lovkyndighed og
dens rigtige Principers Udbredelse, at den ikke frem#
deles kan vorde beriget med Frugterne af Deres
udbredte Kundskaber, klare og rigtige Anskuelser,
skarpsindige Dømmekraft og utrættelige Flid, hvilket
imidlertid, efter Allerhøystsammes Anskuelse, dog
maae blive en ligefrem Følge af Deres nærværende
Embedsstilling.
Derhos glæder Hans Mayestæt sig dog ved den
Overbevisning, at dette Tab langt overveyes, af den
ikke mindre udbredte og for Deres Fædreneland
langt frugtbringendere Virksomhed, der allernaadigst
er Dem anviist i den Dem betroede saare vigtige
Embedsstilling, hvorved Dem er givet en saa væsent#
lig Indvirkning paa Tilsynet med Lovenes rigtige
Anvendelse og Fortolkning, og paa Lovgivningens
Forbedring. A t tilstede de i visse
høyere
Embeds#
stillinger staaende Mænd, at optræde som Forfattere
af trykte Skrifter, finder Hans Mayestæt derimod at
være særdeles betænkelig, ikke allene fordi Aller#
høystsamme antager, at disse Embeders nidkiære
Varetagelse fordrer de Paagieldendes hele Tid, naar
de ikke ved overspændt Anstrengelse og Arbeide,
før Tiden skulle tabe den fornødne Kraft og Livelig#
hed til behørig at kunde gavne i deres Embedsstil#
ling, men ogsaa fordi disse Embedsmænd derved
lettelig indvikles i, med Hensyn til deres Stilling i
Staten dobbelt ubehagelige Controverser, og fordi
man alt for let kan lade sig forlede til, at tillægge de
af dem som Forfattere udtalte Meninger, en Slags