233 / 269
179
værende Tilfælde eller ved nogen anden Ledighed,
handlet mod Dem anderledes, end jeg vil være det
bekiendt, for Dem, for min egen Samvittighed og
for enhver retskaffen Mand, der maatte optræde
som Dommer mellem os.
Hvem der kiender mig noget nøye, vil formodent#
lig indrømme, at der ligger, maaskee for Verdens
Manden alt for meegen Aabenhed i min Caracteer og
Handlemaade. Jeg har aldrig kunnet forstille mig
anderledes end jeg virkelig er, derfor har jeg un#
der Gangen af den nu verserende, for mig vist lige#
saa ubehagelige Sag som for Dem, yttret mig an#
gaaende samme med al Aabenhed for Deres Høy#
velbaarenhed; jeg har ikke skiult for Dem, at Hans
Maj. Kongen var forlegen ved at tage en Beslutning,
fordi han paa den ene Side erkiendte hvad hans
Pligter som Regent paalaae og paa den anden hvad
han følte for Manden Ørsted personligen — og
Jeg skylder Dem, for mit Vedkommende den fri#
modige Tilstaaelse, at fra det første Øieblik af vort
Bekiendtskab, var min Høyagtelse, min Tillid, min
Hengivenhed for Dem, ubegrændset; men at jeg til#
lige følte en vis Ængstelse ved at tænke mig den
Mand der var mig saa kiær, som
Forfatter;
thi den#
nes Bane har jeg,
i den Tiidspunct, hvori vi leve og
virke
altid anseet for meget sliibrig, og for at være
paa en Maade uforeenelig med Embedsmandens, for#
nemmelig i den høyere Sphære, der ikke bør udsætte
sig for de Angreb, ikke blot paa Meninger, men og
paa Personlighed, som ingen Forfatter er beskyttet
imod.
Jeg kunde undertrykke denne Ængstelighed, saa#
længe Deres Høyvelb. indskrænkede sig til juridiske
og philosophiske Materier, endskjøndt jeg gierne
havde ønsket Dem forskaanet for een Gonners een
F. D.
15