109 / 248
1899
Sten Drewsen prygler „Forposten“ s Redaktør
^^jJFebruarT
Den unge, kun 22-aarige, Journa
list S te n D rew se n indfandt sig i
Aftes paa » F o r p o s te n « s Kontor,
Kultorvet Nr. 9, hvor han opsøgte
Bladets Redaktør J o h a n n e s H a n
se n. Da denne viste sig i Døren, til
delte Sten Drewsen ham flere Slag i
Hovedet med en tyk Stok, saa kraf
tige, at Redaktøren segnede om paa
Gulvet. Tililende Folk tilkaldte Politi,
som førte Hr. Drewsen til Pilestrædes
Politistation, hvor han afgav Forkla
ring om, at Motivet til Overfaldet var
Harme over nogle smudsige Artikler,
som Johannes Hansen for nogle Maa-
neder siden havde trykt i F o r p o ste n
om Holger Drachmanns Privatliv.
Da Holger Drachmann i Efteraaret
rejste til Amerika paa en Foredrags-
tourné sammen med den norske Vise
sangerinde Frk. Bokken Lasson, med
fulgte den unge Drewsen som en Slags
Sektretær for Digteren. Hr. Drewsen,
der oplyste overfor Politiet, at han
— uden Drachmanns Vidende — er
rejst herhjem udelukkende for at tugte
Redaktør Johannes Hansen, blev i Nat
tilbageholdt paa Politistationen, men
fik i Morges efter at have afgivet sin
Forklaring Lov til at gaa. Der venter
ham en antagelig haard Straf for
Overfaldet.
»Forposten«s Redaktør.
Johannes Hansen.
Boulevardbladet
*
Forposten
«,
som Johannes
Hansen begyndte at udgive forrige Aar, var
oprindelig en Slags Middagsudgave af
»Vort
lxtndt, men
han
mistede hurtigt Forbindelsen
med det konservative Dagblad, da han i sti
gende Grad har lagt Vægten paa en stærkt
personligt farvet Skandale-Reportage. Johan
nes Hansen begyndte som radikal Journalist
ved
»
København*, blev senere dets Redaktør,
overgik saa til den konservative Presse, først
»
Avisent, senere
»Vori
Landt, hvor han har
skrevet en Del under Mærket
»
Jean-Jean
«.
*
I Anledning af Sten Drewsens Overfald paa
Johannes Hansen bemærker
»
Politiken*:
Det er forbavsende, at den amerikanske Luft
saa hurtigt kan paavirke en dansk Hjerne.
Hvis Hr. Drewsen havde opholdt sig her i
Kjøbenhavn, vilde han uden Tvivl være lige
saa forundret som vi andre over, at slige Skri
verier mod vor berømte Landsmand skulde
kunne foranledige nogen til at rejse over At
lanten i det paagældende Øjemed.
Hvorfor jeg gjorde det.
Sten Drewsens Forklaring.
Det begyndte med, at en anonym
og skabet Københavner sendte en
Pakke udrevne Sider af Svinebladet
»Forposten« med Afsløringer om
D rachmanns Privatliv. Det tilfaldt
mig at modtage hans Post, og jeg
skjulte naturligvis dette Skidt for
ham selv — men det var jo lige til
at gøre mig interessant med hos
hende.
Hvor de varme Øjne blev kolde!
Hun laa mellem alle Puderne paa en
vældig Divan henne ved Kaminen,
og jeg sad længere nede — men i
samme Nu skubbede hendes Blik
mig helt væk, gjorde ogsaa mig til
en Københavner, og hun spurgte
næsten stumt, ikke mig, men Nogen
ude i Rummet:
— Kan den Slags virkelig skrives
i D anmark?
Jeg vilde gerne undskylde mit
Land, Herregud, hun er jo saa køn.
Joh, stammede jeg — den Slags
griner vi bare af.
Hun rystede paa Hovedet, det var
tydeligt, at hun opgav dette Fæ.
Hendes Blik vandrede sværmerisk
ud af Vinduet, og hen for sig hvi
skede hun: — Tænk, om nogen i
Norge havde vovet at skrive saadan
om Bjørnson!
Havde hun egentlig ikke Ret?
Hvor var alle D rachmanns raske
danske Venner, der altid viste sig
saa p arate til at klappe ham be
skyttende paa Skulderen? — Ah,
hvis jeg bare havde været der
hjemme! Det fløj ud af mig — —
men hendes Øjne saa kun skuffede
ud: Ja,
hvis
og
hvis,
saadan siger I
alle — men en voksen Mand spørger
ikke om Afstanden!
Næste Morgen tog jeg Dæksplads
med S/S
Brittanic
af White Star fra
New York til Liverpool.
Jeg siger det med det samme, for
jeg bestemte det med det samme:
Hun havde ram t mig i H jertet; jeg
sprang op — det var vist
næsten
uden at være dram atisk — og raabte:
— Jeg gør det!
Du gode Gud, hvad havde jeg sagt!
Øjnene kneb sig sammen af Skræk
— men det kunde ikke tages tilbage
. . . thi en varm og ildrød Rose luk
kede min Mund; og i det første,
eneste Kys svor hun — følte jeg —
at skænke mig Ridderløn, n aar jeg
vendte tilbage med Sejr.
Sten Drewsen.
(»En Kværulant ser tilbage«.)
Sten D rew sen og Frk. Bokken L asson spiller Mandolin og Luth, Tegning af Krøyer.
I06