115 / 248
Dødens Skygge over Byens luneste Smil
1899
William Gerner død.
1. November.
Kjøbenhavns mest fo r
gudede
Revyskuespiller
William Gerner
er i Gaar
død paa Kommunehospi
talet. En Blæresygdom
gjorde hastigt Ende paa
hans Liv. Han blev knapt
40 Aar gammel.
Gerner fik hele Byen til
at le. Blot han viste sig
paa Scenen, lille, fyldig,
trillende tosset omkring,
elskelig fjollet, sigende
sine Repliker med den
mest vanvittige Betoning:
»Det
maa
man ikke« —
»Vil Du hilse Din Mor!«
— »Den er for tyk!« —, ja
saa overgav man sig mod
standsløst overfor denne
ufattelige Inkarnation af
det kjøbenhavnske Mut
tervits.
Frederik Jensen
og William Gerner
h a r i
de senere Aar lyst som
en straalende Dobbelt
stjerne over Revyen paa
Morskabsteatret og N ø rre
bro. Nu h a r Døden kastet
sin Skygge over dette
Byens lyseste og luneste
Smil.
Til venstre Gerner, til højre Frederik Jensen, K jøbenhavner-R evyernes
uforlignelige H ovedkræ fter.
Anekdoter om Gerner.
Gerner improviserede sjældent
paa Scenen. Der kendes kun to
Tilfælde, livor han selv har lavet
Repliker i Revyerne. Den ene
Replik var denne, som fik Lov
at blive staaende:
—
Min Bedstefar var en meget
fremragende Mand. Det var ham,
der opfandt den tredie Streg paa
Bismarcksklumpen.
Den anden Replik lyder saa-
ledes:
—
Der er ingen Sjov ved at
dø; man kan jo risikere at
komme til at ligge ved Siden af
En, der ikke siger et Muk!
I denne Forbindelse kan det
nævnes, at Gerner privat var en
mere stilfærdig og indesluttet
Natur, end Publikum kunde ane.
Han lagde ikke Skjul paa, at
han var bange for Døden, men
han sagde del rigtignok paa sin
egen Maade, der skulde dække
over hans Følsomhed:
—
Er der noget, jeg er bange
for, saa er det for at dø
—
sær
lig da lige før en Gagedag!
Og saa vilde Skæbnen, at han
skulde dø den sidste i Maaneden.
Gerner som Iversen i R evyen 1896.
Gerner i sidste R evy-R olle fra i Somm er, da
han sang: »Maanen, den var oppe, da vi kørte
ind, det var jeg og Mille saagu’ osse . . . Mille,
jeg kan tydelig se Sverig« 1
Da Gerner blev begravet.
Skandalescener ved Graven.
7. November.
Gerner
stedtes til Jorden paa Assi
stens K irkegaard. Det skete under
mægtig Deltagelse — man regner
med en Menneskemængde paa en
halv Snes Tusinde — men da de
Fleste var Nysgerrige, formede Be
gravelsen sig desværre som en sto r
stilet Skandale. Folk tram pede hen
over Gravstederne, og der maatte
en stor Politistyrke til for at skaffe
Følget Plads. Ved Graven talte Ger-
nersVen Folketingsmand
A. C. Meyer,
og det lykkedes ham at skaffe Ro
og Ørenlyd, saa i hvert Fald den
sidste Del af Højtideligheden forløb
nogenlunde værdigt.
Men
Frederik Jensen
h a r givet
William Gerner det smukkeste E fter
mæle:
— Han var det bedste Menneske,
jeg h a r kendt. I det Hele taget var
han noget for sig baade som Men
neske og som Skuespiller. Paa Sce
nen er han uerstattelig: Gerner var
Gerner, og det kan slet ikke nytte,
at nogen vil forsøge at efterligne
ham.
1 1 2