120 / 248
1 9 0 0
Noter og Nyt i A arets Løb
Elektrisk Lys paa Strøget.
Januar.
Endelig kom der da Blus paa de hvide Lam
per paa Strøget. Derimod tøves der endnu med
det elektriske Lys fra Amagertorv til N ørre
vold. Buelamperne paa Strøget gør iøvrigt
god Fyldest.
Der er kommet nogle Klager over, at Lam
perne hænger for højt, men Teknikerne me
ner, at det vil trykke Gaden, hvis de kommer
længere ned. Foreløbig slukkes hver tredie
Lampe efter Midnat, og Gassen brænder saa i
Lygterne paa den ene Side af Gaden, men
efterhaanden skal Gaslygterne fjærnes.
De nye Sporvognsmaster.
20.
Februar.
Kjøbenhavns Sporveje havde udsat i 000 Kro
ner i Præmier i en Konkurrence om de smuk
keste Master til den elektriske Sporvej, der nu
skal bygges her i Byen.
/
Gaar Eftermiddags holdt Bedømmelses
udvalget det afsluttende Møde og gav Første
præmien til Arkitekt Thorvald Jørgensen.
Gemytlig Portugiser-Markis.
Den digre Bassanger De Souza.
S a n g e re n M arkis de Souza.
Byen har haft Besøg af Sangeren, ægte por-
ugisisk Markis d e S o u z a , som ved Kon
er ter i Palæet, paa Klampenborg og i Tivoli
1
ar henrevet Folk til Begejstring
med en
cæmpemæssig Baryton. Markis en er tillige en
Personlighed af usædvanligt Format (af Om-
ang som Charles Kjerulf) og med et altbesej-
■ende Humor, der har forskaffet ham en
Mængde danske Venner.
t
H a rtm ann død.
11. Marts.
Næsten 95 Aar gammel døde H a r t
mann i Gaar. »Gamle Hartmann«, ja
saadan kaldte vi vor store Komponist
i snart det sidste halvt Hundrede Aar,
hvor han jævnsides Gade stod som den
selvskrevne Fører i vort Musikliv.
Gamle Hartmann overlevede alle sine
jævnaldrende - nu vil hans Toner over
leve ham selv, lige fra de store Vær
ker til den jævne danske Sang »Flyv
Fugl, flyv — «.
Fru Karen Bramson som
Dramatiker.
16. Marts.
Om kort Tid udkommer paa det Gylden
dalske Forlag to Skuespil af en ny Forfatter
inde, Fru
Karen Bramson.
Skuespillene bærer
Titlerne: »Den
unge Frue
« og
»Mands Viljet.
V
»Stoppestederne«
skaber Forvirring.
11. Marts.
Igaar begyndte man paa Nørre
bros elektriske Sporvejsrute at an
vende faste Stoppesteder. I Løbet af
Dagen blev Pælene med Ordet
»Stoppested« rejst langs Ruten.
Det vakte i første Øjeblik F orvir
ring hos Publikum, at Sporvognene
kun holdt ved de permanente Stoppe
steder.
Man saa i Gothersgade adskillige
Mennesker som sædvanlig staa og
vinke til Sporvognen om at standse,
men Vognstyreren og Konduktøren
vinkede bare gemytligt tilbage — og
kørte videre i rasende Fart. De saa-
ledes narrede Passagerer stod ra
sende og truede ad »den elektriske«,
indtil en behjertet Medborger viste
dem hen til nærmeste »Stoppested«.
Fru Charlotte Wiehe
Bérény som Dukken.
Kasino har faaet en stor Sukces paa Ope
retten »Dukken« med Fru
Wiehe Bérény.
Fruen er tilmed
mekanisk
Dukke, og den stift
markerede Rytme, hvori hun taler, synger og
bevæger sig, naar hun er »trukken op«, gør
hendes lille, nydelige Person endnu mere aller
kærest. Hun er den graciøseste af alle vore
Skuespillerinder, den mest skælmske. Hendes
Vise om Hans og Grethe var et lille Mester
stykke af Foredragskunst.
Audrans
Musik er
baade fiks og køn, Udstyrelsen er den bedste,
Kasino har præsteret. Versifikationen, der er
kvik og behændig, skyldes Hr.
Ove Rode.
Og
saa er der jo
Carl Gotschalksens
friserede
Bonvivant Skikkelse, som anslaar Tonen i Or
kesteret, . . . ja, Glædens Muse boer i denne
Tid i Kasino!
i 1
7