20 / 248
l 8 9 4
Voldsomme Angreb paa Overlæge Pontoppidan
Grevindens
Tvangsindlæggelse vækker
stor Opsigt.
E fter at Grevinde
Adeline Schim-
melmann
er bleven udskrevet fra
Oringe med Attest fra Overlæge
Hel
weg
for
ikke
at være sindssyg, er
Offentligheden bleven i høj Grad op
skræm t over, at en saa højtanset
Læge som Professor
Pontoppidan
h ar været medvirkende i denne pin
lige Affære. Samtidig bringes flere
andre Tilfælde frem, saaledes Etats-
raad
P. M. Bruns
Indlæggelse for
fem Aar siden, og den sidste Sag med
Dameskræderinden Frk.
Andreasen
verserer jo endnu for Retten.
Man rejser nu K ravet om, at der
fratages Lægerne Bemyndigelse til
at tvangsindlægge Sindssyge, som
ikke er farlige for deres Omgivelser.
Den godgørende Grevinde,
der er »lidt underlig«.
Ogsaa i Pressen har Affæren vakt
umaadeligt Røre, og en af dem, der
med størst Varme har taget sig af
Grevinde Schimmelmanns Sag, Hen
rik Cavling, karakteriserer hende
saaledes:
Fra flere Sider har man forsøgt at
gøre Grevinde Schimmelmann util
regnelig eller dog »underlig«. Meget
forskellig fra andre adelige Damer
er hun ogsaa, men saaledes for-
staaet, at hun ved sit Hjertes Egen
skaber sprænger Formerne for den
almindelige ligegyldige Fornemhed
og er et Menneske. Naar hun om
Sommeren sidder ved Frokosten i
sin Villa og gennem Vinduet bemær
ker et Par Tiggere, kan det godt
hænde, at hun kalder paa dem og
beder dem tage Plads ued Bordet
. . . hun er en elskelig Dame.
Voksende Ophidselse.
Der er efterhaanden ingen Græn
ser for den Ophidselse, der ivæ rk
sættes paa Grundlag af de mange
Tvangsindlæggelser. Professor
Pon
toppidan
h ar indtaget det Stand
punkt ikke at ville udtale sig offent
ligt, men h a r overfor Hospitals-
Borgmesteren afgivet en detailleret
Redegørelse. Men hermed er Sindene
langt fra faldet til Ro. Mange af de
stakkels Mennesker, der paa et eller
andet Tidspunkt mere eller m indre
frivilligt h ar maattet lade sig be
handle eller indlægge, finder nu en
Tilfredsstillelse i at deltage i Angre
bene, og til dem slutter sig gerne
den store Mængde af Medløbere.
»Professor Hieronymus«.
Den højtbegavede norske F o rfat
terinde
Amalie Skram
h a r udgivet
en Roman »Professor Hieronymus«,
der skildrer de frygtelige Forhold
paa en Sindssygeafdeling, under Le
delse af en inhuman Professor. Man
h ar almindeligt opfattet Bogen som
et Angreb paa den i Forvejen haard t
medtagne Prof.
Pontoppidan.
O
(Prof. Pontoppidan udgav tre Aar senere et
Jammersminde
«,
Folketingsmand Jensen-Bælum tager Affære.
Professor Pontoppidan nægter at udtale sig.
11. Oktober.
Professor Pontoppidan ønsker ikke at udtale sig om Sagen men Folke
tingsmand J. Jensen fra Bælumkredsen fortæller igaar, at han ligesaa snart
han havde hørt, at Grevinden var blevet indlagt paa kommunehospitalet,
havde opsøgt Professor Pontoppidan, fordi Grevinden var fra Lindenborg,
der kun ligger en halv Mils Vej fra Folketingsmandens Hjem
Professor Pontoppidan erklærede, at ingen maatte tale med hende og at
der ikke var Tvivl om, at hun var sindssyg. Han stod med ren Samvittighed
i denne Sag, sagde han til Hr. Jensen. Nogle Dage senere har Folketings
manden paany søgt Professoren, men har igen faaet Afslag om at besøge
Grevinden. Efter Paaskeferien erfarede Folketingsmanden, der stadig fulg
Grevindens Skæbne og sendte hende flere Penge at
Oringe. Professor Pontoppidan erklærede, at hendes Tilstand var blevet
forværret.
Sagen debatteres i Folketing og Borgerrepræsentation.
Har Overlæge Pontoppidan gjort sig skyldig i en grov Fejltagelse?
16. Oktober.
Ved Finanslovsbehandlingen i Folketinget
J. Jensen
Grevinde
Schimmelmanns
Sag og anmodede Justitsministeren om
at foretage en gennemgribende Undersøgelse.
Mprllpm-
I Borgerrepræsentationen rettedes følgende Forespørgsel fra e Med e
mer: Forholder det sig rigtigt, at der
P*a
kommunehosp ta k ts 6te Afdehng
er forefalden et Tilfælde af inhuman og brutal Behandling^af e" ”
j
Dr.
Orum
motiverede paa Forespørgernes Vegne det stillede Spørgsmaai
og haabede, at Professor
Pontoppidan
vilde rense sig.
Borgmester Borup forsvarer Overlægen.
Borgmester B o r u p tilbageviste meget kraftigt alle hidtidige Skildrin
ger af Sagen og erklærede, at der
i
denne Sag absolut Ikke paa noget
Punkt var nogetsomhelst at bebrejde Professor Pontoppi an.
Forsvarsskrift
»
6te Afdelings
hvori han svarede sine Angribere.)
G rev in d e S ch im m elm an n .