■9°9
Nu rømmes de gamle,skumle Kvarterer!
21. April.
E
T
af
K jø b e n h a v n s
sk u m le s te
K v a r t e r e r b le v rø m m e t i G a a r.
F r a d e n tid lig e M o rg e n fly tte d e B e
b o e rn e u d fra d e d ø d s d ø m te K a r
ré e r i B rø n d s træ d e -K v a rte re t. F ly t t e
vo g n e n e h o ld t u d e n fo r næ sten h v e r
eneste a f d e 30 E je n d o m m e , d e r d a n
n e r F irk a n te n : S to re B rø n d s træ d e ,
V o g n m a g e rg a d e ,
M ø n te rg a d e
og
G o th e rs g a d e . K v a r t e r e t h a r i de se
n e re A a r i sæ rlig G ra d v æ re t beboet
af R u s s e re og P o la k k e r, d e r h a r d o
m in e re t o g b ra g t en fre m m e d og
ik k e ju s t id y llis k T o n e in d i G a d e
live t.
T id lig e r e
v a r
B e v æ rtn in g e n
» D u k k e h je m m e t«
d et
selska b elige
Et Gadens Digt
å
A, jeg elsker disse Rønner,
kalkede og graa og sorte,
disse skæve, røde Gavle,
disse dybe, skumle Porte
—
Elsker denne dunkle Gyde,
denne fjærne, gyldne Himmel,
Stjærnerne bag Tagets Kviste
og den hele Gadestimmel
—
Disse Mænd og disse Kvinder,
disse Stoddere og Flaner;
Lygteskærets vilde Fugle,
Fruentimre og Galaner.
Og jeg vandrer her i Strædet
lyttende til Aftnens Klange:
Skrig og Tummel, Kvindestemmer,
Barnegraad og Knejpesange.
Nu i Trods og nu i Smerte;
som et Hav, der aldrig tier
—
Det er Dybets Resonanser,
det er Gadens Poesier...
E d v a r d S ø d e r b e r g .
tre A a r sid e n d ø d e
Edvard Søder
berg»
k u n 35 A a r g a m m e l, m e n h a n s
» G a d en s D ig te « v il le ve . D e v il b liv e
sta aen d e
som
d e n
lille
P o e sie n s
B lo m st, d e r g ro e d e op h e r m e lle m
de sk u m le M u re — disse M u re , d e r
n u fa ld e r fo r at g ive L y s og L u f t til
s u n d e re B o lig e r fo r B y e n s fa ttigste
M e n n e sk e b ø rn .
E dvard S ød erb erg, G adens D igter.
S a m lin g s p u n k t i d isse S træ d e r. H e r
h o ld t » S ve sk e n « og » P e te r S aft« til,
saa b le v » D u k k e h je m m e t« d ø b t om
til » G u ld g ru b e n « — o g n u e r ogsaa
dens
S ag a ude. I B rø n d s træ d e lig g e r
ogsa a en a n d e n k e n d t K n e jp e , »D et
lille A p o te k « , d e r søges af d et sa m
m e P u b lik u m , b ra v e , s k ik k e lig e F o lk ,
d e r e r »slaaet ud«, og m in d re s k ik
k e lig e , o p la g te F o r b r y d e r e , en b r o
get B la n d in g af d et M e n n eske god s,
d e r e r p a a B u n d e n a f T ilv æ re ls e n .
A t
disse
K v a r t e r e r
ogsaa
h a r
d e re s P oe si, fik m a n fø rs t Ø je og
Ø re fo r, d a
Edvard Søderberg
o m
k r in g A a rh u n d re d s k ifte t u d g a v sin
D ig ts a m lin g »G a d en s D ig te «. D e er
b le ve n læ st — og n a v n lig su n g e t —
og h a r o p n a a e t en s to r P o p u la rite t
so m V is e n o m » D e n o n d e M a le r«,
» F a r L a z a ru s « og » L ille M e rry « . F o r
B røndsiræ des B eboere stim lede sam m en om
F otografen, da han i Gaar tog en Plade af det
d ødsdøm te K varter.
U denfor »D et lille Apotek« i B røndstræ de.
2 1 1




