32 / 248
i 8 95
Et Blad af Byens Dagbog
t
Kammersanger Peter Schram.
2.
Juli.
T rods sine 76 Aar døde Kammer
sanger
Peter Schram
i sit Embede.
Og lykkelig maa han prises, at han
forskaanedes for som Pensionist at
H en p ik Ib s e n s n ye Sku esp il.
Soene a f „ L ille B y o lf“ paa Det køl. Teater.
Marts.
Atter har den aldrende Mester, Henrik Ibsen, grebet sin trofaste Menig
hed med en skøn, men rystende Digtning. »Lille Eyolf« fik paa Det kgl.
Teater en smuk Udførelse. Ovenfor et Billede fra 1. Akt tegnet aj Hugo
Petersen. Personerne er Ægteparret Allmers, Hr. Emil Poulsen og r r u Oda
Nielsen, Allmers Søster Asta, Fru Betty Hennings, og »Rottejomfruen«, Frk.
Anthonsen. Titelrollen Lille Eyolf spilles af en Balletdreng Emar Jønsson
(senere Einar Linden).
En kostbar K ikkert.
Kjøbenhavns Observatorium h ar
nu faaet den store, nye, astronomiske
Kikkert, hvortil Rigsdagen h a r be
villiget 49,400 Kr. Kikkerten, der be
tegnes som et helt Vidunder paa
Astrofotografiens Omraade, er
stalleret af Observator
C. F. Pechule.
Ludv ig Holsteins
første „Digte6.
Paa P.
G. Philipsens
Forlag h ar
den 30aarige
Ludvig Holstein
ud
givet et lille Bind »Digte«, hvormed
han debuterer i Litteraturen.
Blandt de mange fine og smukke
Digte hidsæ tter vi det første:
ÆBLEBLOMST.
Du fine, hvide Æbleblomst!
Hvem gav dig dette Lykkeskær?
Ak, jeg er Solens Hjærtenskær!
Hvor fik du denne Purpurglød,
som brænder i din fine Hud?
Ak, jeg er Solens Foraarsbrud!
Velsignet af min Brudgoms Kys
jeg lever i hans Aandedrag
en kort, lyksalig Foraarsdag.
Og naar hans sidste varme Kys
i Aftenrøden strejfer'mig,
saa hvisker jeg: Jeg elsker dig!
Og lukker mig og bøjer mig
og drysser over Græsset ud
mit hvide Flor, mit Bryllupsskrud.
P eter Schram .
sidde i det Teater, hvorom hver
hans Tanke kredsede, og som holdt
ham fast med en næsten magnetisk
Kraft.
At genfortælle Schrams Liv og
Kunstnerhistorie vil være overflødigt.
Der h a r i hans senere Aar været
festlige Lejligheder, hvor selv den
yngste Slægt h a r hø rt berette om
hans Livs Æventyr. Thi han, den
danske Æventyr-Skuespiller, havde
selv oplevet Æ ventyret ikke m indre
end H. C. Andersen. E fter en Barn
dom og Ungdom i fattige og trange
Kaar naaede han Lykken og Æ ren i
saa rigt et Maal, som den tildeles en
dansk Kunstner. Han var en af de
Store og, først og fremmest, noget
for sig.
En bedre Moral paa Frederiksberg.
Syngepigerne skal have længere Kjoler.
I Begyndelsen af Aaret bekendt
gjorde Politiet, at man fra Justits
m inisteriet havde modtaget et De
kret, d er paabyder Syngepigerne paa
Frederiksberg at optræde med »læn
gere Kjoler«.
Justitsen h a r længe haft et godt
Øje til de smaa Sangerindepavilloner
paa Frederiksberg, og Dekretet giver
Udtryk for Ønsket om »at modvirke
Tidens
umoralske
Strømninger«.
Hvorvidt K jolerne h a r været kortere
E
aa Frederiksberg end paa Vester-
ro, er ikke helt let at afgøre, men
det er i hvert Fald i denne Omgang
gaaet ud over de frederiksbergske
Tribune-Damer, saaledes ogsaa »Nor
dens skønneste Kvinder«, der nu
maa optræde langskjørtede ude hos
Kehlet i Allégade.
29