30 / 248
l 8 95
En Skandale-Sag indenfor Politiet.
Sædelighedspolitiets Che f
skudt sig paa Domhuset.
Det opsigtvækkende
Se lvm o rd a fs lø re r en
uhygge lig
Bestikkelsesaffære.
26. M arts.
Lederen af vort Sædelighedspo-
liti, den populære Politiinspektør,
Ko r n har i Gaar Middags skudt
sig i Sædelighedspolitiets Lokaler
i Domhuset paa Kongens Nytorv.
Selvmordet vakte stor Bestyrtelse,
og man mener, at det staar i For
bindelse med en omfattende Be
stikkelsesaffæ re.
Korn var vel i Publikum den
mest afholdte af Politiets Embeds-
mænd; han nød blandt Kolleger
alm indelig Agtelse og var netop nu
af sine Overordnede udset til at
overtage den fineste Inspektør-Post,
Stillingen som Chef for Opdagel
sespolitiet.
Tilsyneladende var Korn en lyk
kelig og uangribelig Mand. Der
er øjeblikkelig indledet en Under
søgelse.
Bordelværtinderne
har bestukket Politiet.
Politiinspektør Korn havde en
Underbalance paa 10.000 Kr.
23. April.
Borgmester
Hansen
gav ved Slut
ningen af Borgerrepræsentationens
Møde i Aftes en Art Bedegørelse for
de Besultater, Politidirektøren er
kommen til ved sin Undersøgelse af
Forholdene i Sædelighedspolitiet.
Man h a r undersøgt, hvorvidt
Korn
og Overbetjent
Meyer
eller andre
h a r gjort sig skyldige i Misligheder.
Beskyldningerne gaar særlig ud paa,
at der i enkelte Bordelværtinders
Forhold til de paagældende Politi-
mænd skulde have fundet Bestik
kelse Sted.
Borgmesteren oplyste, at
Korn
havde en Underbalance paa 10,000
Kr., da han skød sig.
S æ d eligh ed sp olitiets Chef,
P olitiinspektør Korn.
Affærens Afslutning —
Tiltale og Udrensning.
4.
September.
Den pinlige Affære indenfor Sæde
lighedspolitiet foreligger nu fuldt
oplyst. Hovedmanden Politiinspek
tør
Korn
h ar ved Døden for egen
Haand unddraget sig den jordiske
Retfærdighed, medens flere menige
Betjente, der er bleven overbevist
om Bestikkelse, er idømt strenge
Straffe. De h a r naturligvis faaet de
res
Afsked.
Sædelighedspolitiets
Souschef, Overbetjent
Meyer,
er d er
imod gaaet fri for Tiltale i den me
get omtalte Sag mellem ham og
Bordelværtinden Madam
Clausen.
En Vesterbroer vil
have Natforbindelse.
Medens Telefonen i den gamle By Nat
og Dag, Hverdag og Helligdag staar til Af
benyttelse for Abonnenterne, bliver vi Abon
nenter paa Vesterbro ganske anderledes
stedmoderligt behandlede. Om Natten er
Telefonforbindelsen mellem os og Hoved
stationen altid lukket, og hver Søndag luk
kes den Kl. 4 Eftermiddag, hvilket i mange
Tilfælde kan forvolde En Vanskelighed og
Ulejlighed; og da vi betaler den samme
Afgift til Selskabet som Abonnenterne i den
gamle By, er dette ganske urimeligt.
Deres ærbødige
Telefon-Abonnent paa Vesterbro
Boganis død.
Kaptajn Dinesen begaar Selvmord
i nedtrykt Sindstilstand.
29. Marts.
Kaptajn Wilhelm Dinesen
h ar i
Gaar berøvet sig Livet i det P en
sionat, hvor han boede under sine
Ophold i Kjøbenhavn. Dinesen, der
blev 50 Aar gammel, deltog som ung
Officer i Krigen 64 og udmærkede
sig ved Dybbøl, rejste til F rankrig
og v ar paa fransk Side med i den
fransk-tyske Krig, opholdt sig d er
efter to Aar i Amerika, hvor han i
Wisconsin levede blandt Indianerne,
vendte hjem og rejste derpaa til
Tyrkiet, hvor han deltog i den rus-
sisk-tyrkiske Krig. Atter hjemme
købte han Gaarden
Rungstedlund
og
drev Landbrug. Af hans Skrifter h ar
særlig »Jagtbreve« skaffet ham et
stort Læsepublikum. Han udgav
disse »Jagtbreve« under Pseudony
met
Boganis,
det indianske Navn
paa vilde Nødder. For tre Aar siden
valgtes han til Folketingsmand for
Grenaa.
Det er færdigt det hele!
. . . Overnervøs, urolig og stundesløs fær
dedes Kaptajn
Dinesen
i Kigsdagen uden at
slutte sig til nogen hverken i sit eget eller i
de andre Partier — en ensom og vistnok dy
best inde ulykkelig Mand. Men hvad i Alverden
vilde ogsaa han, Digteren, Jægeren, Frilufts
mennesket par excellence i den danske Rigs
dag?
I de sidste Dage af Marts 1895 blev hans Til
stand en saadan, at det ikke kunde undgaa at
vække Opmærksomhed i Rigsdagen. Om Efter
middagen d. 28. Marts gik hans Partifælle,
Provst
M. B. C. Nielsen
hen til ham og spurgte:
»Hvad er der i Vejen, Kaptajn Dinesen? Er
De ikke rask?«
Dinesen svarede: »Aah, det er færdigt — det
er færdigt — det hele!«
Provst Nielsen mente det rigtigst at lade
ham være i Ro. Faa Minutter senere gik Dine
sen op til Tingets Formand og meldte sig syg.
I Fru Ankers Pensionat paa Set. Annæ Plads,
hvor han boede under Rigsdagssamlingerne,
bad han om, at der blev kaldt paa ham tidlig
næste Morgen, men næste Morgen fandt man
ham død.
(Anthon Maaløe
i
En Pressemands Erindringer.)
Boganis.
f 28. Marts 1895.
Saa drømmende staar den med
Knopper i Brudd,
Skoven, som venter paa Vaar,
og nynner sit susende: Aa, Herregud,
hvornaar kommer Tegnet
—
hvornaar?
Her staar jeg og længes, her staar
jeg og gror,
og midlertid klædes den grønnende
Jord
under Grenens graabrune Telt
—
men hvor er »Boganis«, som gik
her ifjor,
da den første Snæppe blev mældt?
Holger Drachmann.
27