39 / 248
i
8 9 J
Sommerliv i Kjøbenhavn
En Tur gennem
Byen en solvarm
Sommersøndag.
r j^ ro ikke, at Kjøbenhavn
er tom og kedelig og
uddød, bare fordi det er
Sommer og Søndag. Vi er
mange, som ikke h a r Raad
til at tage ud, og der er og-
saa nogle, som ikke h a r
Lyst dertil — og endelig
nogle, som tager
ind
til
Byen for at more sig. Det
sidste gælder bl. a. de smaa
L adegaard saaen se t fra A agade.
Landsbyskolebørn, der er paa »By-
Tur«, ligesom Byboerne tager paa
Skovtur. Se bare, n aa r hele Flokken
kommer vandrende med Læ reren i
Spidsen. Børnene, der er for første
Gang i den store By, kigger betaget
paa de store Huse . . . og nu staar
de ved Indgangen til selve Even
tyret, Tivolis fortryllede Have!
f
Idyllen ved
Ladegaardens Aa .
L adegaard saaen set fra Jagtvejen.
. . . Vi vandre ud ad Aa
gade, langs Ladegaards
aaen, d er h er snoer sig mel
lem høje Husrækker, dette
mærkelige Billede af By og
Land, hvor gamle T ræ er
lude ud over Aaens grum
sede Vande, medens P e r
spektivet af Gaden med
Forretnings- og Beboelses
ejendomme viser, at Kjø
benhavn nu strækker sine
Fangarm e helt herud i det,
vi kaldte Rabarber-Kvarte
ret. Men vi vandre videre
ud mod
Aahuset,
som lig
ger ved Jagtvejen, og nu
ser man, at man er kom
met til Forstadens yderste
Linie.
Aahuset og dets Omgivel
ser er et fjernt H jørne af
Kjøbenhavn, som vistnok er
ukendt for de fleste, men
som vel er en lille Udflugt
værd.
Barbenede Drenge boltre
sig i Vejkantens S trand;
Mødre sidde i Grøftegræsset med
den mindste ved Brystet. Jo, h er ere
vi naaet til den landlige Idyl.
Aahuset er Stadens yderste F o r
post mod denne Kant. Et besynder
ligt gammelt Hus. Muren bugter sig
ua og ind. Vinduerne med deres
smaa Ruder naa helt ned til Jorden,
og der er grønmalede Skodder at
slaa for, n aar Mørket falder paa, og
Lysene tændes derinde. Tegltaget er
mosbevokset og hænger saa langt
ned mod Jorden, at man, n aar man
staar paa Vejen, kan kigge ned i
Tagrenden.
3
6