48 / 248
Begivenheder ved Hove
1896
D e r s t j æ l e s d a g l i g ' a f
H . H . K o n g e n s P r i v a tk a s s e *
Omfattende Tyve rie r paa Amalienborg.
31. Marts.
I
Aar o g D ag har K on gen lagt
Mærke til, at der paa ufor
klarlig Maade forsvand t P en ge
ud af hans P rivatk a sse, som har
sin P lad s i en Skrivebord sskuffe
i M ajestæ ten s A rbejdsvæ relse. I
de sid ste tre Maaneder forsvandt
der over
1000
Kroner, og K ongen
b eslu ttede sig da til at tilkalde
P o litiet, der dog fik Ordre til at
gaa m eg et varsom t til Værks.
D et b lev Opdageren, Overbetjent
Kjær, der fik den delikate Op
gave betroet. H an konstaterede,
at T yveriern e fand t Sted hver
tredie D ag, og dermed var man
komm et et god t Skridt fremad,
for Lakajerne har t r e d a g e s
V a g t s k i f t e .
Mistanken rettes mod
en Lakaj.
M istanken kunde da ret hur
tig t rettes mod Lakaj O., og man
b eslu ttede at fange ham paa fersk
Gerning. I F redag s havde han
V a g t i K on gen s Gemakker, og
medens h ele K ong efam ilien var
til P rin sessern es Kon firm ation i
Slotskirken,
stilled e
Opdager
Kjær sig paa Lur. L isten lykk e
des. Lakaj O. kom ind i K on gen s
Væ relse, gik hen til Skrivebor
det, dirkede Sku ffen op og fjer
nede et Bund t P en gesed ler. Op
dageren lod ham gaa, indsend te
sin Rapport, og D ag en efter fik
Lakajen M orgenb esøg af P o li
tiet, der to g ham m ed paa S ta
tionen.
Tilstaaet at have stjaalet
30.000 Kr. i 15 Aar.
H er tilstod han, at han i over
15
Aar har stjaalet fra sin k ong e
lige Hu sbond . H an har i sin Tid
været T jen er hos E xcellen cen
Estrup. Indviede har regnet ud,
at han alt ialt nok har b estjaa let
Kongen for ca.
30.000
Kroner.
Han ejede et H u s her i Byen og
levede m eget over Evne, fore
givende, at han engang havde
vundet en stor Gevinst i L o tte
riet.
Foruden Penge ogsaa
Værdisager.
5. April.
Sagen mod den utro Lakaj O.,
der har stjaalet fra Kongen, fort
sæ ttes stadig. Lakajens Hustru
er ogsaa arresteret. V ed H u s
undersøgelsen v iste det sig, at
O. har et m eget kostbart Møble
m ent, og at der i hans Gemmer
findes en Mængde Gulduhre,
Armbaand, Brocher og R inge, at
Gulvene var belagt med Briiss-
lertæpper, og at der heller ikke
savnedes Sølvservice. Parret holdt
F y r s t e b r y l l u p .
P rin sesse L ouise og Prins Friedrich af
Schaumburg-Lippe.
6. Maj.
Det Bryllup, der fejredes i vort
Konqehus i Gaar, adskiller sig iøjne
faldende fra den Række kongelige
Giftermaal, som Kjøbenhavn i de
sidste Aartier har oplevet. Prinsen
mange Selskaber, og Lakaj O.
interesserede sig stærkt for en af
Damerne i K eh lets Variété. Der
er fem Børn i H jemm et i A ld e
ren fra tyv e til to Aar. D et yn g ste
Barn er nu anbragt i P leje.
er hverken velhavende eller højt-
staaende, og Prinsessen vil fra nu af
komme til at leve under langt be
skednere Forhold end dem, hun er
opfødt i ved sin Fader Kronprinsens
Hof.
Højtideligheden foregik Klokken
otte Aften paa Amalienborg, i Ridder
salen. Konfessionarius Paulli foretog
Yielsen efter en meget kort Tale, og
derefter var der Kur for de Ind-
budne, der ved samme Lejlighed tog
Brudegaverne i Øjesyn. Allerede ved
10-Tiden trak de Nygifte sig tilbage
til den lille Havepavillon, hvor de
skal bo i nogle Dage. Deres Lejlig
hed dér bestaar af en Dagligstue, et
Soveværelse og to Toiletværelser.
Det kan ikke godt være mindre, men
hvad skal et ungt, nygift Par egent
lig med mere. . . .
En Malermester
fornærmer Kongen.
Majestætsfornærmelsen takseres til
tre Maaneders Fængsel.
17.
April.
For Højesteret procederedes i Gaar
Majestætsfornærmelsessagen mod Ma
lermester
Bruun
i Ribe.
Ved et Dyrskue i Fjor i Ribe be
brejdede en Sønderjyde Festkomi
teen, at den havde valgt som Fest
tegn Baand i de slesvig-holstenske
Farver. Heraf tog
Bruun
Anledning
til at holde en Tale, hvori han bl. a.
sagde: Dette med Nationernes F a r
ver er noget ganske underordnet.
De sønderjydske Patrioter h ar valgt
Militarismen og ikke Folkeretfærdig
heden, derfor kender jeg dem ikke.
Sønderjyden siger, at han spytter
paa de slesvig-holstenske Farver;
jeg blæser ad hans Nationalfølelse,
—- den er kun Humbug!
Allerede her blev Bruun afbrudt
af stærke Fy-Raab fra hele Forsam
lingen. Men i sin noget berusede Til
stand fortsatte han med følgende
Ord om Kongen: Vi h a r en tysk
Konge, som kun er blevet dansk,
fordi han h ar kunnet se sin Fordel
derved, fordi han h ar kunnet opnaa
en høj Stilling her i Landet.
Disse Ord vakte en saadan Storm
af Forbitrelse, at Taleren maatte
holde inde og stikke af.
Raade ved Ribe Ekstraret, Over
retten og i Gaar ved Højesteret
takserede Dommerne disse Udtalelser
til tre Maaneders simpelt Fængsel.