105 / 121
det end kan forekomme, er Rotterne faktisk meget renlige. Blandt andet
har de smaa Aftrædelsesrum i deres Gange; men til Gengæld har de en
kolossal Bunke Utøj.
En anden af vores Ekskursioner gaar til en stor Losseplads, hvor Affaldet
dækker et Par Tønder Land. Der mangler intet paa denne Losseplads,
lige fra Bilvrag og gamle Cykler til skaarede Sodavandsflasker og rustne
Konservesdaaser, alt tænkeligt og utænkeligt organisk Affald fra Køkkener,
Slagterier og Gartnerier flyder mellem hinanden. En halv Snes raadne
T i-K ilo Oste er trillet ned ad Skraaningen og ligger lige ud for, hvor
der er flest Rottehuller.
Normalt har Rotterne lige som andre D y r kun to Opgaver: at skaffe
Føden og formere Arten. Paa Lossepladserne behøver de kun at tænke
paa den sidste Opgave; den anden ligger til Stadighed løst lige for Snuden
af dem.
Vi gaar i Gang med Gaskanonen og Gødnmgshakken og forfølger
Gangene langt ind i Skrænten. Et Sted ligger en fed gasset Hanrotte,
tilsyneladende livløs. Men Mikkelsen kender sine Pappenheimere. Den
har kun faaet en lille Dosis og trænger bare til frisk Luft. Han tager den
i Halen og lægger den om paa Ryggen. Skindet hænger slapt. Men pludse
lig er det som bliver der pumpet L iv i den igen. Huden strammes, Aande-
drættet sætter ind, og den ruller sig om paa Bugen. Saa aabner den lang
somt de sorte Perleøjne, ser sig omkring og farer ind mellem nogle tomme
Spande og ned i en af dem. Mikkelsen tager Spanden for at slippe Rotten
ud paa fladt Terræn, saa vi kan se, hvordan den vil klare sig. Men ikke saa
snart er Dyret rystet ud af Spanden, førend den sætter sig paa Bagbenene