![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0111.jpg)
uden at de i Følge en barbarisk Skik var »knæhuggede« som det kaldtes.
— Saa kom Krigsaarene 1848—50. Trods Skyttens skarpe Patrouillering
maa Harerne vist nok før den Tid have haft mange hemmelige Fjender;
thi det er sikkert, at de i de nævnte Aar, da Karlene og andre var i Felten,
formerede sig i en forbavsende Grad. Efter Krigen havde imidlertid
næsten hver Mand sit »Skydetøj«, og da Bonden uden for Kjøbenhavn
nu indløste sin Jagtret, og da hans skydelystne Sønner var komne
hjem, skød man lystig efter Harerne. Det varede derfor heller ikke længe,
inden Harerne aftoge meget stærkt.«
Men endnu for en halv Snes Aar siden blev det mange Steder i Ud
kanten af Frederiksberg iagttaget, at Harerne i strenge Vintre trængte
ind i Haverne og gnavede Barken af Frugttræerne.
En sen Septemberaften i 1934 sprang en Hare fra Søndermarken ud
paa Valby Langgade, hvor den blev kørt over af en Bil.
Der er stadig Harer paa Terrænet ved Valby Gasværk, omkring Bella-
høj og andre Steder i Byens Udkanter, hvor der endnu er aabne Marker
og Fælleder.
Haren kræver Plads, og det er derfor ogsaa kun naturligt, at den bliver
trængt længere og længere ud fra Centrum, efterhaanden som Bebyggel
sen bliver mere og mere fuldstændig. Men de smaa vimse Egern, skal
vi ikke beholde dem i Byen? Den Smaafortræd, de kan gøre i en By er
for intet at regne mod den Glæde, de vækker, naar man ser dem lege
Tagfat i Trætoppene.
110