Previous Page  113 / 121 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 113 / 121 Next Page
Page Background

De dejlige drapfarvede Silkehaler kan udeblive i flere Aar og saa komme

en Vinter i store Skarer. En Vintermorgen i Begyndelsen af 1932 var

alle Byens Rønnetrseer oversaaet af Silkehaler, og paa Sneen neden under

laa der mange af dem døde af Su lt og Kulde.

Det gaar aldrig upaaagtet af, naar Silkehalerne kommer paa Besøg.

Dels kvidrer og pludrer de ustandseligt, og dels er deres Udseende med

Nakketoppen og de gule og røde Tegninger saa paafaldende, at enhver

vil lægge Mærke til dem.

En Februardag i 1937 havde jeg Besøg af fem Silkehaler. De sad og

pludrede et Kvarterstid i Pæretræet og fløj saa videre ind over de andre

Villahaver paa Fangst efter Hyben og Tjørnebær.

Netop samme Dag kom der Besøg af en anden Vinterfugl, som ogsaa

var paa Bærpluk. Den lignede en Drossel, men havde kraftigere Farver

og var askegraa paa Hovedet. Det var Sjaggeren, som har faaet Navn

efter sin mærkelige skrattende Stemme.

Dompappen plejer at komme paa Besøg i Byen smaaflokkevis hvert

Aar. En Vinterdag kan man høre en smuk klar Fløjtetone oppe fra Luften.

En Flok Dompapper stryger forbi og slaar ned i Havens Syrenbuske.

Man hører dem klippe Syrenkapslerne i Stykker for at æde Frøene.

Dompapperne er rolige Fugle; hvad de kan naa ved blot at dreje Hovedet,

strække Halsen og række sig uden at skifte Gren, tager de med deres

korte, kraftige Næb. Navnet kommer af, at Hannernes røde Bryst og

sorte Hoved minder om tyske Domprovsters Kappe og Kalot; og maaske

ogsaa paa Grund af det besindige Væsen og det værdige afrundede

Udseende.

112