119 / 121
de aad sig fede, og begyndte ofte Maaltidet inden Fuglene endnu var
helt døde. Der gik ikke en Dag, uden at man saa døde Maager og Ænder
i Parkerne.
En Dreng fandt en forkommen Stormmaage i Frederiksberg Have. Den
var snavset og pjaskvaad, og lignede mest af alt en gammel Karklud.
Brystbenet kilede frem, og den højre Vinge var blodig. Drengen tog
Maagen med hjem og fik den atter bragt paa ret Køl. En Dag trippede
den ud i Haven og opdagede nogle andre Maager, der fløj forbi. — Og
væk var den!
En anden Dreng fandt en halvdød Troldand i Rendestenen paa Gu ld
borgvej. Den var saa medtaget, at den ikke engang kunde løfte Hovedet.
Han installerede den i Vaskekælderen og fodrede den med Fisk og Brød.
Nogle Uger senere, da den var fuldt restitueret, blev den ringmærket
og sluppet løs i Frederiksberg Have. Fem Dage efter blev Ringen ind
leveret til Zoologisk Museum. Troldanden var blevet passet og plejet
saa længe, at den ikke mere havde kunnet klare sig i den haarde Kamp
for Tilværelsen.
Det gik ogsaa haardt ud over Svanerne. Den 26. Februar landede en
udmattet Svane midt paa Kørebanen i Øresundsgade. Den var ude af
Stand til at klare sig selv og blev i en tilkaldt Pohtibil kørt ud paa Landbo
højskolen. Den 20. Januar indløb der Meddelelse fra Saltholm, at 2,000
Svaner var frosset fast i Isen og var ved at bukke under af Sult. En nøjere
Undersøgelse viste, at der i Skyndingen var kommet et Par Nuller for
meget med. 20 Svaner var døde af Sult og Kulde, men de øvrige klarede
sig nogenlunde. Fire Dage efter gik en af Marinens Flyvebaade paa