107 / 121
og springer op imod Mikkelsen, det ene Kænguruhop efter det andet.
Den bider sig fast i en Kæp, og lige saa snart den er rystet af, angriber
den paa ny. Pludselig tager den Retning mod mig, og saa hurtigt, jeg
kan være det bekendt, retirerer jeg med Tanken rettet paa de Elastikker,
jeg glemte at faa spændt om Buksebenene. Rotten havde alle Chancer for
at undslippe; men den var nu engang gaaet Amok og blev ved med sine
rasende Angreb, indtil et Slag over Nakken knuste Hjerneskallen paa den.
Efter at den nye Rottelov er traadt i Kraft, har en udvalgt Stab af
Sagkyndige aabnet en ny Udryddelseskampagne. Det er ikke den første,
og det bliver heller ikke den sidste. Saa længe man ikke angriber skaan-
selsløst over hele Fronten og paa alle tænkelige Maader, bliver der ikke
Tale om Udryddelse, højst om Decimering.
Foruden den brune Rotte — Vandrerotten — er der ogsaa Husrotten;
men den er næsten fortrængt af sin større og stærkere Slægtning, saa den
nu kun findes i Terrænet omkring Havnen, hvor der stadig kommer nye
Husrotter til med Skibene.
Vandrotten lever helst i Nærheden af Ferskvand og er fanget i Vanløse,
Bispebjerg, Husum og andre Steder i Byens Udkant. Den lever af Korn,
Bark og Nødder, og kan — som før nævnt — gøre Skade i Byens Koloni
haver ved at samle Forraad fra Kartoffelkulerne.
Markmusen er Danmarks almindeligste Pattedyr, men til Gengæld
meget sjælden i København. Det eneste Eksemplar, jeg har fundet, laa
i en af mine Lyskasser paa Frederiksberg i August 1937.
106